DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Stop for import af russisk olie står højt på dagsordenen, når EU's stats- og regeringschefer mødes mandag og tirsdag til et ekstraordinært topmøde om Ukraine og det fremtidige forhold til Rusland. En sjette sanktionspakke mod Rusland ventes at blive vedtaget. (Arkivfoto).
Maxim Shemetov, Reuters

Trods ungarsk uvilje tror EU-chef på oliesanktioner mod Rusland

EU-landenes ledere mødes mandag til et todages topmøde. Udkast set af Reuters tyder på fortsat uenighed.  
30. MAJ 2022 10.28
Internationalt
Olie
Politik

EU's medlemslande bør være i stand til at enes om nye sanktioner mod Rusland, når de mødes senere mandag til et todages ekstraordinært topmøde om situationen i Ukraine. Herunder at vedtage sanktioner mod import af russisk olie. Det siger EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, til fransk radio.

- Vi er nødt til at tage en enstemmig beslutning. Der var hårde forhandlinger i går eftermiddags, lige som der har været her til morgen. Jeg tror, at vi i eftermiddag vil være i stand til at tilbyde lederne af medlemslandene en aftale, siger han.

Et udkast til en sanktionspakke, som Reuters har set, indeholder ganske vist en embargo over for import af russisk olie. Men her fremgår det, at der ikke er enighed om væsentlige detaljer. Derfor vil EU-lederne udsætte den endelige aftale til en senere lejlighed.

- Det Europæiske Råd er enige om, at den sjette sanktionspakke mod Rusland vil omfatte råolie og olieprodukter, som leveres fra Rusland til medlemsstater, med en midlertidig undtagelse for råolie, der leveres via rørledning, lyder det i det seneste udkast til beslutning.

Det må forstås sådan, at det kun er russisk olie, der fragtes med tankskibe, som umiddelbart rammes. I ugevis er det ikke lykkes EU at skabe enighed om sanktioner mod russisk olie. Det har særligt stødt på modstand fra Ungarn, der politisk og økonomisk er tættere forbundet med Rusland end nogen af de øvrige medlemslande.

På spørgsmålet om, hvorvidt sanktioner mod russisk olie også denne gang vil slå fejl, siger Borrell:

- Nej, det tror jeg ikke. Der vil til slut komme en aftale.

Ritzau / Reuters
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/trods-ungarsk-uvilje-tror-eu-chef-paa-oliesanktioner-mod-rusland

GDPR