Regeringen kan ikke være sikker på at nå sine klimamålet for 2030. Det har Klimarådet konstateret i en kommentar torsdag om regeringens klimaprogram fra september. Årsagen til skepsisen fra Klimarådet skyldes især regeringens tro på CCS-teknologien, som endnu ikke er udbredt i stor skala i Danmark.
Skepsissen omkring CCS deler Dansk Fjernvarme ikke. Grundlæggende mener fjernvarmeselskabernes brancheorganisation, at CCS godt kan etableres inden 2030. Det oplyser områdechef for CCUS og PtX Jannick H. Buhl i en pressemeddelelse.
- Vores medlemmer er klar til at fange CO2, men vi er enige i, at der er mange risici forbundet med værdikæden. Dels er der den efterhånden kendte udfordring med timingen af CCS-udbuddet ift. onshore lagring, hvor onshore lageroperatørerne ikke forventes at kunne garantere lagring inden deadline for tilbud i december 2025. Dels er vi bekymrede for flaskehalse hos både leverandører, rådgivere og i myndighedsbehandlingen, når mange aktører skal etablere og forberede projekter samtidig, siger han.
Jannick H. Buhl mener, at bidraget til klimamålene fra CCS-puljen afhænger af udbudsbetingelserne.
- Med de offentliggjorte udbudsbetingelser ser vi en risiko for strategisk budgivning, særligt i cementsektoren, hvor der således kan spekuleres i selskabsøkonomisk profit. Det vil reducere puljens bidrag til opnåelse af 2030-målsætningen. Og det bør man ændre i udbudsbetingelserne, så der sikres mod spekulation, forklarer han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.