For at undgå energiknaphed har EU opstillet mål for landenes gaslagre. De to danske lagre skal 1. september være mindst 80 procent fyldte, og det er man allerede i mål med i Danmark og generelt er der godt fyldt op i de europæiske gaslagre allerede på nuværende tidspunkt.
De godt fyldte lagre vil dog ikke være nok i tilfælde af en kold vinter og et totalt luk for gassen fra Rusland. I et sådant tilfælde vil de europæiske lagre ned være tomme mod udgangen af vinteren, og det kan igen sende prisen op, lyder advarslen fra Det Internationale Energiagentur (IEA), skriver TV2.dk
"Vores simuleringer viser, at en kold vinter sammen med et fuldt stop af russiske gasforsyninger til EU fra 1. oktober nemt kunne forny prisvolatiliteten", lyder det ifølge TV2.dk i IEA’s årlige gasanalyse.
Helt så sortseende omkring gassituationen og potentielle prisstigninger, selv hvis Rusland skulle slukke helt for gassen er Ole Sloth Hansen, der er råvareanalytiker i Saxo Bank, ikke. Han tvivler på, at vi vil se lignende situationer på gasmarkedet, som i 2022 hvor årsgennemsnittet på prisen for gas per MWh i 2022 lå på 1619 kr., i øjeblikket ligger den på omkring 200 kr. Ole Sloth Hansen vurderer, at gasprisen i tilfælde af IEAs værste scenarie ender på ca. 100 euro.
- Vi vender ikke tilbage til det her paniktilfælde, vi så for et år siden. Der er andre analyser, som siger, at selv med en ekstrem vinter skal vi nok klare os. Men det bliver med højere priser, det er klart, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.