Triangle Energy Alliance, TEA, udvider nu partnerskabet med en ny medlemskategori for startups. De første virksomheder i kategorien bliver Trinity Synergies og FERM Rådgivning. Trinity Synergies arbejder med at omdanne mineralbaseret byggeaffald til genbrugscement, mens FERM Rådgivning arbejder med projekter og løsninger inden for energi, vand og infrastruktur. Det oplyser TEA i en pressemeddelelse.
TEA blev etableret i 2021 som et offentligt-privat samarbejde mellem kommuner, virksomheder og forsyningsselskaber med fokus på PtX, sektorkobling og grøn omstilling i Trekantområdet. Partnerskabet er siden vokset fra 17 til 32 medlemmer.
TEA har nu fire medlemskategorier. Den nye startup-kategori er målrettet virksomheder med færre end 25 medarbejdere og en balancesum på under 50 mio. kr. Startup-medlemmer får ikke stemmeret og kan ikke stille op til bestyrelsen. Ifølge TEA skal den nye medlemskategori være med til at styrke værdikæderne i partnerskabet og bidrage med nye teknologier og løsninger inden for blandt andet PtX og grøn energi.
- TEA startede da PtX-hypen var på sit højeste, og de senere år har vist, at det har været nødvendigt at supplere den indledende entusiasme med en hel del knofedt. Jeg er rigtig glad for, at TEA har formået at holde kadencen, for komplekse samfundsudfordringer tager tid. Men det er tydeligt efter 5 år, at TEA er blevet en velfungerende platform for fælles vidensdeling på strategisk prioriterede områder og har opnået rækkevidde i et nationalt perspektiv, siger Anders Frandsen, som er bestyrelsesformand i TEA.
TEA har samtidig fået Dansk Luftfart og DTU med i partnerskabet. Målet er fortsat at udvikle Trekantområdet som centrum for grønne brændstoffer og sektorkobling til tung transport og industri.
- Vi har stort fokus på at tiltrække nye medlemmer, der kan berige partnerskabet i TEA og bidrage med viden og indsigt og fortætter de nødvendige værdikæder. Alle vores nye partnere komplimenterer værdikæderne i TEA på optimal vis, siger Anders Frandsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






















