
Et tredje russisk olietankskib har udsendt et nødsignal i området ved Kertjstrædet. Det skriver det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.
Der er ikke umiddelbart nærmere oplysninger om skibets situation. Tirsdagens melding kommer efter en anden nødsituation søndag.
Her knækkede et over 50 år gammelt russisk tankskib, der fragtede tonsvis af olie, over under et uvejr i Kertjstrædet tæt på halvøen Krim og lækkede olie. Også et andet skib endte i havsnød.
En guvernør siger tirsdag, at olie er skyllet i land på en kilometerlang strækning af den russiske sortehavskyst. Imens har en regional indsatsgruppe erklæret en nødsituation flere steder.
Kertjstrædet adskiller Krim fra det russiske fastland. Det forbinder Det Azovske Hav og Sortehavet og er en meget anvendt fragtrute af Rusland.
/ritzau/Reuters
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.