DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En mobil boreplatform vil udføre prøveboringer i Lillebælt Syd. I baggrunden ses et støttefartøj.
TotalEnergies

TotalEnergies har igangsat geotekniske undersøgelser i gang for havvindmøllepark i Lillebælt

TotalEnergies har sat gang i undersøgelserne for havvindmøllepark i Lillebælt.
4. AUG 2025 11.40
Offshore

I de kommende måneder vil en mobil boreplatform foretage testboringer på de planlagte mølleplaceringer i Lillebælt Syd. Undersøgelserne skal give detaljeret viden om havbunden, så fundamenter og kabelføring kan planlægges præcist.

Det sker efter arbejdet med lignende undersøgelser for havvindmølleparken Jammerland Bugt i Storebælt er blevet afsluttet. Det oplyser TotalEnergies, som står bag begge projekter i en meddelelse.

- For Lillebælt Syd går vi nu ind i en vigtig fase med yderligere målinger af havbunden, som er helt nødvendig for den egentlige design- og anlægsfase af vindmøllernes placering og kabelføringen til land. Både de tidligere geofysiske undersøgelser med 3D-målinger og de nu igangsatte geotekniske undersøgelser med prøveboringer forløber som planlagt, og vi forventer at have det fulde dataoverblik inden udgangen af dette år, siger Zhanar Dreisig, der er Asset Manager i TotalEnergies Denmark.

Senere på året gennemføres flere undersøgelser til søs og på land i forbindelse med planlægningen af eksportkablerne til elnettet. De ventes afsluttet inden årets udgang.

Energistyrelsen har godkendt de nødvendige miljøvurderinger, der skal sikre, at arbejdet gennemføres med mindst mulig påvirkning af havmiljøet. Efter planen skal møllerne i Lillebælt stå klar i 2029.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/totalenergies-har-igangsat-geotekniske-undersoegelser-i-gang-for-havvindmoellepark-i-lillebaelt

GDPR