DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Illustration af CCS-processen.
TotalEnergies

TotalEnergi glæder sig over EU-særstatus til Projekt Bifrost

Mandag er det kommet frem Projekt Bifrost, som et af to danske CCS-projekter, har fået tildelt status som Projects of Common Interest (PCI) af EU. 
27. NOV 2023 15.44

Med Projekt Bifrost, sigter TotalEnergies og en række partnere mod at lagre mindst fem millioner tons CO2 om året senest i 2030 i de udtømte Harald-gasfelten i den danske del af Nordsøen. 

Det er et godt bidrag til klimaregnskabet, og også et projekt som EU ser muligheder i. Det er bl.a. synligt ved, at EU-kommissionen på EU’s CCUS Forum, som i disse dage bliver afholdt i Aalborg, har tildelt projektet PCI-statis, som betyder, at det er et projekt af fælles interesse for EU. 

For at opnå PCI-status skal et projekt have en betydelig indvirkning på energimarkederne og markedsintegrationen i mindst to EU-lande, øge konkurrencen på energimarkederne og styrke energisikkerheden ved at diversificere energikilderne.

Det skal også bidrage til EU's klima- og energimål ved at integrere vedvarende energi. PCI-projektlisterne opdateres hvert andet år.

Milepæl

Projekter og deltagere, der tildeles PCI-status, kan drage fordel af forenklede godkendelsesprocedurer og adgang til at ansøge om EU-finansiering fra Connecting Europe Facility-programmet.

Derfor bringer den nye status for projektet også glæde hos TotalEnergies, som har koordineret Projekt Bifrosts PCI-ansøgning på vegne af de andre partnere, der kommer til at spille nøgleroller i implementeringen af projektet: ARC, Evida, Ørsted, Nordsøfonden og BlueNord.

- Det er en milepæl for TotalEnergies og vores partnere. Vores arbejde med at etablere CO2-lagre i stor skala i den danske Nordsø er nu anerkendt på EU-niveau som et afgørende element i omstillingen af den tunge industri. Det er et vigtigt rygstød, der vil være med til at bane vejen for at skabe en dansk CCS-industri til gavn for både Danmark og Europa, siger Martin Rune Pedersen, Country Chair og Managing Director CCS hos TotalEnergies Danmark.

Projekt Bifrosts status som PCI vedtages formelt tirsdag den 28. november 2023.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/totalenergi-glaeder-sig-over-eu-saerstatus-til-projekt-bifrost

GDPR