DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Total vil udvikle fem flydende havvindmølleparker i Sydkorea

Total går sammen med Macquaries Green Investment Group om at udvikle flydende havvindmølleparker i Sydkorea, som tilsammen skal have en kapacitet på mere end 2 GW.
1. SEP 2020 14.24

Total fortsætter sine investeringer i vedvarende energiformer, hvor selskabet nu indgår i et samarbejde med Macquaries Green Investment Group (GIG) om at udvikle fem store flydende havvindmølleparker i Sydkorea.

Det oplyser Total på sin hjemmeside.

De fem projeketer kommer efter planen til at have en samlet kapacitet på mere end 2 GW. Tre af projekter skal opføres ud for Ulsan-regionen i det sydøstlige Sydkorea, der til sammen skal have en kapacitet på 1,5 GW. De resterende to projekter skal opføres ud for South Jeolla-provinsen ved den sydlige spids af landet.  

Total og GIG håber, at man kan begynde konstruktionen af det første projekt på 500 MW inden udgangen af 2023.  

- Vores indtræden på markedet for flydende offshorevind i Sydkorea flugter med vores strategi om at skabe profitabel vedvarende energi verden over og bidrage til vores net-zero ambition, siger Patrick Pouyanné, direktør for Total. 

Sydkorea lancerede tidligere i sommeren sin egen 'Green New Deal', hvori Sydkorea understregede sin ambition for at udvikle mere vedvarende energi. I 2030 skal vedvarende energi udgøre 20 pct. af det samlende energimiks, hvilket blandt andet vil kræve 12 GW offshorevind. 

Total er allerede i år begyndt at investere i en række flydende havvindmølle-projekter, som både kan stå på egen hånd, men som også vil potentielt kunne kobles til boreplatforme for at sikre grøn energi til offshore-operationerne. 

GIG har også investeret i en række vedvarende energiprojekter, og er involveret i 16 havvind-projekter, der har en samlet kapacitet på næsten 5,5 GW. Derudover har GIG 25 GW i pipelone, inklusiv 4,5 GW offshore vindenergi i Asien. 

Partnerskabet mellem Total og GIG går officielt igennem i løbet af efteråret i år. 

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/total-vil-udvikle-fem-flydende-havvindmoelleparker-i-sydkorea

GDPR