DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Total forlader API, da firmaet ikke er enige i API's holdninger på især tre punkter.
Total

Total dropper medlemskab af stor amerikansk olielobby

Franske Total har valgt at trække sig fra American Petroleum Institute (API) på grund af uenighed i fortsat strategi.
18. JAN 2021 9.16
Internationalt
Klima

Det franske energiselskab Total har valgt ikke at forny sit medlemskab i American Petroleum Institute (API). Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse. 

Udmeldelsen kommer efter, at Total har analyseret American Petroleum Institutes (API) holdninger på klimaområdet.

Analysen kommer på baggrund af Totals årlige gennemgang af sine medlemskaber af forskellige brancheorganisationer.

Her er firmaet altså kommet frem til, at API's standpunkter på nogle områder ikke længere går i spænd med Totals. Ifølge Total er det især på tre punkter, at API og Totals holdninger ikke længere flugter.

Det handler blandt andet om API's holdning til naturgas, hvor API støtter en tilbagerulning af amerikanske reguleringer for udledning af metan, API's medlemskab af Transportation Fairness Alliance, som er imod støtte til elkøretøjer og API's holdning til prisen på CO2.

Derudover mener Total, at API støttede flere kandidater under det seneste valg i USA, der er modstandere af USA's deltagelse i Parisaftalen. 

- Total anerkender API's bidrag over mange år til vores industri. Men alligevel gør vores klimaambitioner, at de brancheorganisationer, vi er medlem af, har ambitioner på klimaområdet, der er på linje med vores i kampen mod klimaforandringer, siger Patrick Pouyanné, bestyrelsesformand og CEO hos Total.

Total meldte i september nye klimamål ud i en rapport med navnet "Getting to Net Zero."

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/total-dropper-medlemskab-af-stor-amerikansk-olielobby

GDPR