Der er udskiftning på ledelsesgangene hos Topsoe. Eller i hvert fald bliver ordet "konstitueret" fjernet fra stillingsbetegnelsen hos to af cheferne i virksomheden, da deres positioner nu bliver permanente, oplyser Topsoe i en meddelelse.
Det drejer sig om Kim Saaby Hedegaard og Andreas Bruun Jørgensen. Kim Saaby Hedegaard bliver ny executive vice president for Power-to-X, den stilling har han varetaget siden maj, hvor Chokri Mousaoui forlod jobbet efter blot et år for at søge nye udfordringer.
- Vi er dedikerede til at tage føringen i energiomstillingen, og vores Power-to-X-forretning er en vigtig drivkraft i at gøre det. Jeg er meget glad for, at Kim har takket ja til posten som EVP. Han har allerede gjort et fremragende stykke arbejde med at forme Power-to-X-organisationen, siger Roeland Baan, der er CEO for Topsoe.
Med Hedegaards nu faste stilling som PtX-chef var hans tidligere ansvarsområde som COO ledigt. Det har været varetaget af Andreas Bruun Jørgensen, og han får ligeledes lov til at fortsætte i sin midlertidige stilling.
- Det er også en fornøjelse at byde Andreas velkommen til vores Senior Leadership Team. Han har gjort et enormt stykke arbejde med at lede vores global supply-organisation og sikre, at vi er i stand til at levere på alle fronter til vores kunder, selv med den aktuelle svære situation på de globale markeder. Udnævnelserne af Kim og Andreas, som begge har været i Topsoe i flere år, vidner om vores planlægning af fremtiden og vores meget dygtige interne profiler, siger Roeland Baan.
Kim Saaby Hedegaard kom til Topsoe i 1999, mens Andreas Bruun Jørgensen tiltrådte i virksomheden i 2010.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.