DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Topchef færdig hos Kamstrup

Adm. Direktør Kim Lehmann fratræder sin stilling som CEO i greentech-virksomheden Kamstrup, som er ejet af OK a.m.b.a.
12. JUN 2023 11.05
Navne

Kamstrup skal på jagt efter en ny administrerende direktør, da den nuværende, Kim Lehmann, stopper. Ændringen kommer i forlængelse af et større strategiarbejde og ifølge bestyrelsesformand Michael Løve har bestyrelsen i den forbindelse besluttet sig for at finde en ny profil til at lede Kamstrup igennem den næste strategiperiode, hvor der er ambitioner om at skabe en betydelig vækst.

- Kamstrup har igennem lidt mere end fem år under Kim Lehmann leveret gode resultater og haft en flot udvikling i flere markeder, ikke mindst USA. I forbindelse med strategiarbejdet har jeg haft en god dialog med Kim om hans planer for fremtiden samt de krav vækstambitionerne i Kamstrup stiller til en direktør. Vi er i den proces nået frem til at afslutte samarbejdet og bestyrelsen går nu i gang med at finde en ny direktør, udtaler Michael Løve.

Står i en stærk position

Der er en stor, global efterspørgsel på Kamstrups intelligente måleløsninger og analyseværktøjer, seneste regnskabsår bød på et overskud på 308 mio. kr., hvilket blev beskrevet som "yderst tilfredsstillende". Ifølge Michael Løve har Kim Lehmanns indsats betydet meget for selskabets stærke position.

- Resultaterne taler for sig selv, og Kim (Lehmann, red.) har ydet en stor indsats, ikke mindst under COVID-19 og den efterfølgende globale komponentmangel. Bestyrelsen vil gerne takke Kim for, at selskabet står i en stærk position med fortsat stort vækstpotentiale, siger Michael Løve.

Der er igangsat en rekrutteringsproces og CFO Henrik Rom er konstitueret som CEO fra i dag. Han vil i tæt samarbejde med resten af lederteamet sikre en fortsat stærk drift af Kamstrup indtil en ny CEO er på plads.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/topchef-faerdig-hos-kamstrup

GDPR