DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Tommy Ahlers blandt nye medlemmer i Concitos bestyrelse

Tre nye medlemmer er blevet en del af den grønne tænketank. Udskiftningen betyder bl.a. et farvel til Anders Eldrup.
29. APR 2022 9.50
Navne

På et nyligt afholdt rådsmøde har den grønne tænketank Concito fået ny bestyrelse. Tre nye medlemmer er kommet ind. Det mest prominente navn, der er kommet ind, er tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

- Da jeg var klimaordfører og sad i ret komplicerede klimaforhandlinger med regeringen, havde jeg et tæt samarbejde med Concito - for jeg havde jo ikke et ministerium, jeg kunne trække på. Jeg synes, det er et godt eksempel på, at Concito er en mega vigtig spiller ikke bare i den grønne omstilling, men også for vores demokrati, siger Tommy Ahlers. 

Udover Tommy Ahlers er også Signe Frese, CSR dicrector i Coop, og Dewi Dylander, under direktør i PKA, blevet indlemmet, oplyses det i en pressemeddelelse.

Udskiftningen indebærer også et farvel til tre medlemmer, der har siddet i bestyrelsen i de maksimale to perioder.  Det drejer sig om næstformand Anders Eldrup, tidligere adm. direktør for DONG og fhv. departementschef i Finansministeriet. Eldrup har været med i bestyrelsen siden 2013. Foruden Eldrup stopper Morten Riis, Group Director Grundfos, og Søren Boas, chefkonsulent Banedanmark.

- Samtidig med at det er ærgerligt at sige farvel til tre bestyrelsesmedlemmer, der hver især har ydet et godt bidrag til Concito’s udvikling, er det også med stolthed, at vi kan præsentere tre nye stærke profile, der hver på deres måde kan guide Concito og ledelsen igennem de kommende års ekspansion, siger Connie Hedegaard, bestyrelsesformand, Concito.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/tommy-ahlers-blandt-nye-medlemmer-i-concitos-bestyrelse

GDPR