DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

To selskaber vil lagre CO2 i kystnære havområder

CarbonCuts A/S samt TotalEnergies EP Danmark A/S i samarbejde med Mitsui & Co. Ltd har søgt om tilladelse til CO2-lagring.
7. MAR 2025 8.57
Carbon Capture & Storage

Energistyrelsen har modtaget to ansøgninger fra selskaber, der ønsker at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden i de kystnære områder Inez, Lisa og Jammerbugt på havet. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Energistyrelsen åbnede 9. januar for ansøgninger om tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2 i visse kystnære områder i Danmark. Ved ansøgningsfristens udløb 6. marts har to selskaber søgt om tilladelse: CarbonCuts A/S samt TotalEnergies EP Danmark A/S i samarbejde med Mitsui & Co. Ltd.

- Danmark har gode geologiske forhold og er et attraktivt sted at undersøge nærmere i forhold til CO2-lagring. Det bekræfter interessen og de 2 ansøgninger, som Energistyrelsen nu har modtaget. CO2-lagring er en afgørende del af løsningen i de klimaudfordringer, vi står midt i, og er til gavn for os alle. Og der er i Danmark samtidig de nødvendige rammer, der sikrer, at CO2-lagring kan foregå forsvarligt – både i forhold til sikkerhed, natur og miljø, siger chef for CO2-lagring (CCS) i Energistyrelsen, Henrik Sulsbrück.

Energistyrelsen vil nu vurdere ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet samt de arbejdsprogrammer, de har fremlagt. Inden der gives en tilladelse, skal klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forelægge en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg om de tilladelser, der ønskes udstedt.

Meddelelse af tilladelser i de udbudte områder indebærer, at undergrunden skal undersøges grundigt for, om CO2-lagring kan ske sikkert og miljømæssigt forsvarligt i områderne.

Tilladelsen til at undersøge undergrunden bliver i første omgang givet i op til seks år med mulighed for forlængelse til i alt ti år. Hvis området lever op til alle miljømæssige krav, og det bliver konstateret egnet til at lagre CO2, har tilladelseshaver fortrinsret til at ansøge om en tilladelse til at lagre. Tilladelsen kan vare i op til 30 år med mulighed for forlængelse.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/to-selskaber-vil-lagre-co-sub-2-sub-i-kystnaere-havomraader

GDPR