Den tidligere tekniske direktør og COO hos Viking Life-Saving Equipment, Allan Eggers Østergaard, er gået bort i en alder af 59 år. Viking, der er en globalt førende leverandør af avanceret sikkerhedsudstyr til både den maritime og offshore-industri, har mistet en markant profil, som satte sit aftryk på virksomhedens succes. Det skriver JV.dk.
Hos sin forhenværende arbejdsgiver vil i den grad også blive husket.
– Gennem sine mange år i Viking satte Allan et varigt præg på organisationen med sin dedikation, sit lederskab og sin professionalisme. I sine mange år som COO har han bidraget væsentligt til opbygningen af Vikings produktionsenheder i Bulgarien, Grækenland, Kina og ikke mindst den store udvidelse af fabrikken i Thailand, hvor Allan var en vigtig sparringspartner for den lokale ledelse, siger adm. direktør Henrik Helsinghof og tilføjer:
– Ud over at være en dybt professionel COO var Allan også en god og værdsat kollega, der med sit gode humør og en musikquiz altid bidrog til den gode stemning ved festlige lejligheder. Vores tanker går til Ann, Pernille og resten af Allans familie i denne svære tid.
Allan Østergaard havde desuden en stor betydning uden for arbejdspladsen. Han var engageret i Esbjergs erhvervs- og sportsliv og havde blandt andet bestyrelsesposter i DI Sydvestjylland og Ribe-Esbjerg HH.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.