DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Kathrine Olldag er ny forperson i organisationen VedvarendeEnergi.
VedvarendeEnergi

Tidligere MF'er bliver forperson for miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Kathrine Olldag, der er tidligere medlem af Folketinget for Radikale Venstre, er blevet valgt som ny forperson i klima- og miljøorganisationen VedvarendeEnergi.
4. MAJ 2023 10.17
Navne

Klima- og miljøorganisationen VedvarendeEnergi har valgt en ny forperson: Kathrine Olldag – chefkonsulent i Dansk Industris Team Politikudvikling og tidligere folketingsmedlem for Radikale Venstre. Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

-  Det er hamrende spændende at arbejde med den grønne omstilling i hverdagen, og det er netop det fokus vi har i VedvarendeEnergi i vores konkrete aktiviteter og projekter. De tæller bl.a. grønne reparationsværksteder, events og formidling om klima på uddannelsesinstitutioner, festivaler og folkemøder, internationale klimatilpasningstiltag, lokale energifællesskaber, siger den nyvalgte forperson selv om sit nye tillidshverv.

VedvarendeEnergi er en dansk klima- og miljøorganisation, der arbejder for at skabe en mere bæredygtig verden, og for at få alle med i den grønne omstilling.  

For Kathrine Olldag vil fokusset som forperson bl.a. være på alt fra affald og cirkulær økonomi, opstilling af flere vindmøller og elbiler på vejene, udfasning af gas som opvarmningskilde, energireformer og grønne skattereformer. Desuden vil hun have flere med på vognen i kampen for den grønne omstilling.

De fokusområder og Kathrine Olldags politiske erfaring er en stærk kombination, som vil komme VedvarendeEnergi til gavn, lyder det fra Bjarke Rambøll, der er sekretariatsleder hos VedvarendeEnergi

- Med organisationens styrkede fokus på at få alle med i den grønne omstilling, er jeg sikker på at Kathrine Olldag er den helt rigtige nye forperson for os. Jeg ser frem til at Kathrine – med hendes store erfaring fra Christiansborg – kan bidrage til at føre organisationen fremad, siger han.  

Kathrine Olldag tiltræder posten som forperson efter Jonathan Ries, som efter ni år i bestyrelsen søger nye udfordringer. 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/tidligere-mf-er-bliver-forperson-for-miljoeorganisationen-vedvarendeenergi

GDPR