Flere ejendomme i Herfølge evakueres onsdag morgen, fordi en gasledning er blevet gravet over ved Nonnebanken 1. Det giver gaslugt i nærområdet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
Ifølge pressetalsmand Thomas Kristensen er der tale om ti etageejendomme. Politiet modtog en anmeldelse om sagen klokken 07.40, og både politi og brandvæsen er lidt efter klokken 08 til stede i området for at håndtere situationen. Adspurgt om der er nogen fare i området som følge af gasudslippet, siger han:
- Vi har vurderet, at de nærtboende skulle væk fra deres lejligheder, mens det her står på.
Thomas Kristensen kan onsdag morgen ikke give et estimat for, hvornår udslippet af gas er stoppet, og beboerne kan vende hjem igen.
Det sker med jævne mellemrum, at en gasledning graves over. Ifølge det statsejede selskab Evida, der distribuerer gas til over 400.000 danske hjem og virksomheder, var der i første halvår af 2023 samlet set 509 overgravninger af Evidas gasledninger.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.