DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Fra venstre: Undervisnings- og integrationsminister Simona Mohamsson (L), statsminister Ulf Kristersson (M), energi- og erhvervsminister Ebba Busch (KD) samt Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson (SD), holder mandag pressemøde om tiltag mod de stigende energipriser.
Lars Schröder/TT/Ritzau Scanpix

Sveriges regering vil sænke afgift på benzin og diesel

De stigende priser på benzin og diesel får Sveriges regering til at foreslå midlertidig sænkning af afgifter.
23. MAR 2026 12.15
Energi
Internationalt
Økonomi

Sveriges regering foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel midlertidigt. Det skal gælde fra 1. maj til slutningen af september. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ud over de tre regeringspartier står også Sverigedemokraterna (SD) bag forslaget. Afgiften skal i første omgang sænkes til EU's minimumniveau.

- I praksis handler det om cirka en krone for benzin og 40 øre for diesel, siger SD's partileder, Jimmie Åkesson, på et pressemøde mandag.

- Det koster omkring 1,5 milliarder at gøre det på denne måde, tilføjer han.

En svensk krone svarer til 69 danske øre. Dermed vil prisen for en midlertidig svensk afgiftssænkning ende tæt på en rund milliard omregnet til danske kroner.

Forslaget kommer i lyset af stigende oliepriser som følge af USA's og Israels angreb på Iran. Den iranske regering har svaret igen ved at lukke for skibstrafik i Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olie sejles igennem.

Vil også sætte ind mod høje el- og gaspriser

Partierne foreslår desuden en kompensation til svenskerne for de højere priser på el og gas. Det kommer til at koste 2,4 milliarder (1,66 milliarder danske kroner).

Det kommer oven i den milliard svenske kroner, der allerede er afsat på området. Kompensationen skal udbetales for januar og februar, lyder forslaget.

- De høje elpriser, som har været gældende i januar og februar, vil vi kompensere for, siger statsminister Ulf Kristersson fra centrumhøjrepartiet Moderaterna (M).

For en familie i et elopvarmet hus kommer det til at dreje sig om mellem 1000 og 2000 kroner, tilføjer han.

- Vi ser et behov for flere tiltag for at støtte familierne, siger energi- og erhvervsminister Ebba Busch fra Kristdemokraterna (KD). Støtten kommer ikke til at gå til virksomheder, tilføjer hun.

Ud over M og KD består regeringen også af Liberalerna (L).

/ritzau/TT

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/sveriges-regering-vil-saenke-afgift-paa-benzin-og-diesel

GDPR