Den svenske regering vil give 30 mia. svenske kr. - godt 21 mia. kr. - i strømstøtte til husholdningerne. Det siger statsminister Magdalena Andersson.
Det er endnu uafklaret, hvordan tilbagebetalingen skal ske. Det er muligt, at pengene vil blive direkte udbetalt til husholdningerne.
- Det Svenska kraftnät vil anvende mindst 30 mia. svenske kr. på at kompensere husholdningerne for høje elpriser, siger den svenske statsminister.
Hun understreger, at det er den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans krig mod Ukraine, som har ført til de høje priser.
- Vi kommer ikke til at tillade, at Putin holder svenske husholdninger og virksomheder som gidsler, siger Magdalena Andersson.
Sveriges finansminister, Mikael Damberg, kalder pengene en tilbagebetaling af såkaldte " flaskehalsindtægter", som kraftværkerne har fået.
Svenska kraftnät får pålagt at betale mindst 30 af 60 mia. kr. tilbage til husholdningerne. Det meddeler den svenske regering.
De hårdest ramte husholdninger skal have den største del af kompensationen. Det betyder, at udbetalingerne særligt vil ske i i det sydlige Sverige. Det er endnu uvist, hvornår pengene udbetales.
- Det her skal ske så hurtigt som muligt, lyder det fra den svenske energiminister Khashayar Farmanbar fra Socialdemokraterna.
Svenska Kraftnät skal senest den 15. november komme med sit forslag til, hvordan udbetalingerne skal ske.
Ritzau / TT
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.