
Hvordan bliver vindmøllebranchen endnu grønnere. Det spørgsmål stiller mange sig. En af løsningerne kan muligvis være den svenske virksomhed Modvion, som arbejder på at udvikle trætårne til vindmøller. Modvion er ved at runde en lille milepæl, da virksomheden opstiller sit første trætårn til et kommercielt projekt. Det er sket med opstillingen af et 105 meter højt tårn, som virksomheden er ved at opstille for Varberg Energi på Skaraslätten i Sverige.
- Dette er begyndelsen på en ny grøn industri. Ved at bruge nordiske råvarer og svensk teknologi kan vi tilbyde klimaneutral vindkraft til et voksende globalt marked, siger Otto Lundman, som er administrerende direktør i Modvion, i en pressemeddelelse.
Vindmølletårnet bliver udstyret med en to MW mølle fra Vestas. Det er første gang, at Modvions tårn bliver opført med en mølle fra Vestas og tårnet, inklusive vingerne, får en samlet højde på 150 meter. At det netop er Vestas, der leverer møllen til det første kommercielle projekt for Modvions trætårn er næppe en tilfældighed. Siden 2021 har Vestas nemlig været aktionær i den svenske virksomhed.
- Vi er enormt glade for, at dette projekt bliver en realitet. Vi vil støtte Modvions strategi om at vokse og arbejde sammen med dem om at levere trætårne til det voksende vindmøllemarked, sagde Todd O'Neill, CEO for Vestas Ventures.
Lige nu bliver de sidste træmoduler til projektet på Skaraslätten fremstillet i Modvions fabrik i Gøteborg. Herefter samles modulerne fire og fire til i alt syv sektioner, der udgør det færdige tårn. Arbejdet på Skaraslätten startede tidligere på året med nedlægning af fundamenter og modulerne bliver nu leveret til byggepladsen. Vindmøllen planlægges til at blive sat i drift inden årets udgang.
Tårnet er den del af vindmølleparken, der normalt forårsager de største kuldioxidemissioner. Ved at bruge trætårne reduceres emissionerne fra fremstillingen markant, mens materialet i sig selv lagrer CO2. Resultatet er et kuldioxid-negativt tårn, der binder mere kulstof, end der frigives under produktionen.
- Træ gør det muligt at bygge højere til lavere omkostninger, og fordi det blæser stærkere og mere stabilt højere op, bliver vindkraften mere effektiv, siger Otto Lundman.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.