Politiet har tirsdag morgen fjernet klimaaktivisten Greta Thunberg fra indgangen til Riksdagen, da hun og andre aktivister forsøgte at spærre for tilgangen til det svenske parlament i Sveriges hovedstad, Stockholm. Det skriver Reuters, som har en journalist på stedet.
To betjente bar Thunberg væk fra indgangen og satte hende ned på jorden 20 meter derfra. Også mandag var Thunberg på barrikaderne foran Riksdagen.
Her forsøgte hun og adskillige andre demonstranter ligesom tirsdag morgen at hindre de svenske politikere i at komme ind på deres arbejdsplads. Det gjorde de i protest mod det, som de mener, er "politisk inaktivitet" på klimaområdet.
Greta Thunberg blev internationalt kendt som klimaaktivist, da hun som folkeskoleelev begyndte at holde fri fra skole hver fredag for at kræve øget handling på klimaområdet. Det gjorde hun under overskriften "Fridays for Future". I dag er hun 21 år.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.