DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Svensk investering i elnet baner vejen for mere nordisk samhandel

Den svenske transmissionsoperatør (TSO) Svenska Kraftnät har fået godkendt opførelsen af en ny 20 km lang 400 kV-ledning i tilknytning til det såkaldte vestkystsnit ved Göteborg.
24. JAN 2022 11.10
Energi
Politik
Transport

Efter gennem flere år at have levet med flaskehalsproblemer i elnettet, der har begrænset elhandlen med Norge og Danmark. Har Sverige nu besluttet sig for at investere i en 20 km lang 400 kV-ledning i tilknytning til det såkaldte vestkystsnit ved Göteborg. Med investeringen og opførelsen af elledningen forventes problemerne at være lyst i 2025. 

Investeringen forventes at forbedre handelskapaciteten for elhandel på tværs af de nordiske landegrænser til fordel for konkurrencen, forbrugerne og den grønne omstilling. Det glæder direktøren i Forsyningstilsynet i Danmark, Carsten Smidt.

- Den nye ledning vil afhjælpe interne svenske flaskehalsproblemer og dermed gøre det nemmere for svenskerne at levere tilstrækkelig med handelskapacitet. Det er en god nyhed for handlen mellem Sverige og Danmark, de nordiske forbrugere, men også for producenter, som f.eks. får bedre mulighed for at afsætte stigende mængder af grøn strøm fra vindmøller til Sverige, siger han.

Godkendelsen af den nye svenske elledning er foretaget af den svenske pendant til Forsyningstilsynet, Energimarknadsinspektionen. Den kommer to måneder efter, at Forsyningstilsynet har udtrykt uenighed i en ny svensk undtagelse fra et EU-krav om at give 70 pct. af kapaciteten til elhandel med nabolandene. EU’s 70-pct. krav blev indført i forbindelse med en større grøn energipakke i 2019.

- Det er positivt, at det svenske elnet nu udbygges. Der har længe været problemer med kapaciteten til handel mellem Sverige og Danmark, og en af løsningerne er at bygge nyt, siger Carsten Smidt.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/svensk-investering-i-elnet-baner-vejen-for-mere-nordisk-samhandel

GDPR