DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Christina Borin er startet som CFO i Svanehøj.
Svanehøj

Svanehøj henter ny CFO i Siemens Gamesa

Med udsigt til fortsat global vækst, forstærker den nordjyske specialist i marinepumper sig med en ny CFO.
2. FEB 2023 10.10
Navne

Med virkning fra den 1. februar 2023 er Christina Borin ansat som ny CFO i Svanehøj Group, hvor hun fremadrettet skal indgå i direktionen sammen med CEO Søren Kringelholt Nielsen. 43-årige Christina Borin kommer til Svanehøj fra en stilling som Commercial Head of Onshore Operations hos Siemens Gamesa, hvor hun har arbejdet siden 2008, oplyser Svanehøj i en meddelelse.

- Christina Borin har en markant international profil og er vant til at arbejde på globalt niveau. Det passer godt til vores organisation, hvor halvdelen af medarbejderne arbejder uden for Danmark, og størstedelen af kunderne er internationale aktører. Hun har erfaring inden for mange af de områder, hvor vi allerede opererer. Samtidig har hun et andet perspektiv på forretningsudvikling end jeg har, hvilket er vigtigt for vores strategi og samarbejdet i direktionen, siger CEO Søren Kringelholt Nielsen.   

Den nye CFO kommer til en virksomhed i rivende udvikling. Svanehøj har de seneste år positioneret sig som en førende leverandør af pumper, måleudstyr og services til marineindustriens grønne omstilling. Omsætningen og ordrebeholdningen er højere end nogensinde, og på koncernniveau er organisationen vokset til over 400 medarbejdere.

- Svanehøj er en arbejdsplads med et godt omdømme. Det er en virksomhed med attraktive produkter, en spændende baggrund og en klar vision om, hvor de gerne vil hen – både som forretning og i forhold ESG. Det er her, jeg skal bidrage med min internationale erfaring og være med til at ruste virksomheden til fremtidig vækst, siger Christina Borin.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/svanehoej-henter-ny-cfo-i-siemens-gamesa

GDPR