Store PtX-planer på Aabenraa Havn droppet

25. MAJ 2023 11.35

I april 2021 oplyste Linde Gas A/S og Aabenraa Havn i en fælles pressemeddelelse om, at man sammen ville undersøge mulighederne for at etablere et elektrolyseanlæg på Aabenraa Havn.

I januar sidste år syntes de planer at blive mere realistisk, da havnen indgik aftale med Linde Gas, hvor den internationale koncern aftalen reserverede et areal på 180.000 kvm arealet skulle bruges til at etablere et større PtX-anlæg på havnen arealer i Ensted. De planer er dog nu lagt i graven, oplyser Aabenraa Havn i en pressemeddelelse.

"Linde Gas har afsluttet forundersøgelsen og har som følge heraf besluttet ikke at deltage i projektet. Linde bekræfter, at beslutningen ikke afspejler placeringen af Aabenraa Havn eller dens tilgængelige tekniske infrastruktur," lyder det i meddelelsen.

Beslutningen fra Linde Gas bliver ikke overraskende mødt med skuffelse fra Aabenraa Havn.

- Det er trist, når et så spændende projekt ikke bliver realiseret. Nu er det ikke Linde Gas, der kommer til at etablere sig på de nye arealer ved Ensted, men de har været med til at gøre opmærksom på de unikke faciliteter, der er der, siger direktør for Aabenraa Havn, Henrik Thykjær til JydskeVestkysten.

Hvad der nu skal ske med det store areal på Ensted ved Aabenraa Havn endnu ikke men oplyser at "Flere interessante projekter er i spil, og giver grobund for nye muligheder," samt "at situationen har givet anledning til en kort tænkepause, hvor man overvejer, hvilken retning man følger."

amp

 

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet