Den store amerikanske avis The New York Times fremhæver det nordjyske område Thy for at være et af 52 steder, man skal besøge i verden i 2022, hvis man vil tage del i løsningen på klimaområdet.
Thy ligger således nummer 27 på listen, der også tæller Grønland, den svenske kyst Höga kusten og den hollandske by Gouda. The New York Times skriver blandt andet, at "hvis Danmark har et sidste uudforsket område, så er det Thy - så langt væk fra København, du næsten kan komme".
Thy bliver af avisen fremhævet for at være et epicenter for vindenergi, og blandt andet Testcenter Østerild bliver nævnt som værende et besøg værd. På Testcenter Østerild kan man blandt andet opleve vindmøller tæt på og lære om vind og vindenergi.
Thys kystlinje og dertilhørende surfersamfund - Cold Hawaii - modtager også ros af den amerikanske avis, ligesom Nationalpark Thy bliver beskrevet med rosende ord.
Ifølge Visitdenmarks hjemmeside har danske byer som København, Aarhus og Aalborg tidligere været på The New York Times' prestigefyldte liste over steder, man bør besøge.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.