OPDATERET: Et bredt politisk flertal kunne tirsdag aften præsentere en aftale, der sikrer, at der i 2030 kan snurre vindmøller på havet med en kapacitet på yderligere ni gigawatt (GW) - og potentielt op til 14 gigawatt.
Som noget nyt kommer den danske stat til at eje 20 procent af de fremtidige havvindmøller, der skal levere seks gigawatt. Staten får et indirekte medejerskab via et statsligt holdingselskab, som oprettes til formålet. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
- Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 gigawatt havvind eller mere - og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i meddelelsen.
- Det næste kapitel skal vi nu skrive i samarbejde med markedsaktørerne, for det er dem, der skal tage bolden videre, tilføjer ministeren.
Danske havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,3 gigawatt, så aftalen kan mangedoble kapaciteten. Aftalen sætter rammerne for udbuddet af havvindmøllerne, der potentielt kan sikre grøn strøm til mere end 14 millioner danske og europæiske husstande.
Blandet modtagelse af statsligt medejerskab
Udsigten til, at staten skal være medejer af en del af havvindmøllerne, får en blandet modtagelse i erhvervslivet. På forhånd har energisektorens brancheorganisation Green Power Denmark advaret politikerne om, at det kan afskrække nogle af de virksomheder, der nu skal byde ind på at opføre vindmøllerne.
- Det er heldigvis lykkedes at luge meget af ukrudtet væk. Statens ejerandel er sat ned i forhold til regeringens udspil, og der kommer en tydelig armslængde mellem den statslige virksomhed og det politiske niveau, siger organisationens administrerende direktør, Kristian Jensen, i en kommentar.
Statsligt ejerskab er ikke den ideelle løsning, men det vigtigste er nu, at der kommer fokus på at sætte fart på den grønne omstilling, lyder det fra Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, i en kommentar.
- Det her kommer til at ændre praksis for vindudviklerne herhjemme, så nu handler det om, at konstruktionen ikke forsinker udbuddene eller mindsker investorinteressen, siger han.
Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov (S) er medejerskabet "et tillidsstempel til udviklerne om, at regeringen ønsker at investere i den grønne omstilling – sammen med dem og til gavn for hele samfundet,” siger han.
Bag aftalen står regeringen og SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti samt Alternativet.
/ritzau/
Fakta
- Der udbydes ni GW med mulighed for overplantning. Det betyder, at der i alt bliver mulighed for at etablere potentielt 14 GW havvind eller mere. Danmarks havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,3 GW. Med de nye udbud, og med allerede planlagte projekter, vil Danmarks havvindskapacitet dermed potentielt kunne mere end syvdobles.
- Der indføres en række adgangskrav der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed.
- Der afsættes i alt 500 mio. kr. fra Grøn Fond i perioden 2024-2030 til en havnaturfond, som skal bidrage til viden om miljø og natureffekterne af VE-udbygningen på havet og til en omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet. I det omfang der er merindtægter fra havvindudbuddene ud over det forventede, øremærkes yderligere op til 350 mio. kr. til havnaturfonden.
- Størstedelen af havvindmølleparkerne skal være færdigetableret senest ved udgangen af 2030 - havvindmølleparken ved Hesselø skal være etableret senest ved udgangen af 2029. Eventuel overplanting-kapacitet skal være etableret senest to år, efter minimumskapaciteten skal være færdigetableret.
Seks GW havvind
- De seks GW havvind udbydes uden støtte og med en årlig koncessionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiverne deltager i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet.
- De seks GW havvind udbydes med et indirekte statsligt medejerskab på 20 pct. Det indebærer, at staten bliver medejer af havvindmølleprojekterne via et statsligt holdingselskab (A/S), som oprettes til formålet.
Det statslige holdingselskab skal drives på et forretningsmæssigt grundlag med henblik på at sikre størst mulig økonomisk værdiskabelse for staten af medejerskabet i havvindprojekterne.
Energiø Bornholm
- Aftalekredsen er enige om at sikre finansieringen af Energiø Bornholm op til et støtteloft på 17,6 milliarder kroner fordelt over 20 år. Støtteloftet svarer til de forventede danske omkostninger til at etablere selve elhandelsforbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Aftalepartierne tror således på, at de tre GW havvind, der indgår i Energiø Bornholm, isoleret set kan opføres uden støtte.
- Udbuddets afgøres ved laveste faste pristillæg pr. kilowatt-time, eller størst betaling til staten i form af årlig koncessionsbetaling. Der fastsættes årlige lofter for det faste pristillæg på op til 1,06 mia. kr.
- Der afsættes finansiering op til støtteloftet fra tre kilder: skønnede indtægter fra udbuddet af seks GW 8,7 milliarder kroner, Grøn Fond 4,9 milliarder kroner og det fremtidige råderum fire milliarder kroner.
Kilde: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
