Det burde ikke være nødvendigt. Men havde verdens lande alligevel brug for en påmindelse om, hvorfor de havde brugt de seneste uger i tyske Bonn, kunne de bare kigge ud af vinduet.

Starten af juni har budt på de højeste globale temperaturer nogensinde målt i perioden. I Canada raser store skovbrande, og i Danmark har vi en historisk tørke. Alt sammen eksempler på noget, vi vil opleve langt hyppigere i fremtiden, hvis verden ikke skruer ned for udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.

I Tyskland skulle jorden gødes inden det store klimatopmøde COP28 i De Forenede Arabiske Emirater senere i år, men det endte i store slag. Bedst illustreret ved, at dagsordenen først blev vedtaget dagen før afslutningen af det ti dage lange møde.

- I Bonn har forhandlingerne været et "blame game", hvor forhandlerne har peget fingre ad hinandens utilstrækkelige handlinger, vurderer Tom Evans fra den klimapolitiske tænketank E3G i en skriftlig kommentar.

Uenighed om klimafinansiering

EU og de små østater, hvis eksistens trues af de stigende verdenshave, ville have tilføjet et punkt til dagsordenen om et arbejdsprogram, der skal skrue op for de globale reduktioner.

Men det blev blokeret af en gruppe lande, herunder Kina og Indien, hvis ikke der blev tilføjet et punkt om elefanten i rummet: klimafinansiering. Det har længe været et ømt punkt.

Særligt de rige lande har udledt drivhusgasserne, der er skyld i klimakatastroferne, som rammer fattigere lande hårdt. De vil derfor have dem til lommen og indfri et over ti år gammelt løfte.

Ulandene var i perioden 2020-2025 årligt lovet 100 milliarder dollar til deres klimakamp, men ikke én gang er det indfriet, selv om en unavngiven delegeret fra EU understreger over for AFP, at det sker i år.

- Det er en grøft, der er gravet, som bliver dybere og dybere, så længe der ikke leveres som lovet, siger John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care Danmark, som var i Bonn for at følge forhandlingerne.

Ingen af de to punkter kom på dagsordenen, men på klimamødet var der dialog om arbejdsprogrammet, og kampen er et udtryk for en positionering:

- Fra ulandenes side sætter man hælene i og vil ikke påtage sig yderligere forpligtelser, og det vil forekomme, så længe de rige lande ikke leverer som lovet, mener John Nordbo.

Også Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, var i Bonn. Her så han ikke nogen store fremskridt:

- Det er svært at forstå, at vi står over for en klimakrise, når man kigger på forhandlingerne, skriver han i en kommentar.

Han peger på, at den lange kamp om dagsordenen viser, hvor lidt tillid der er mellem landene i den internationale klimadebat.

Der kan bygges broer

Simon Stiell, leder af FN's klimasekretariat, medgiver, at det er let at tro, at parterne er langt fra hinanden, når det tager næsten to uger at blive enige om en dagsorden. Ud fra hvad han har set og hørt, mener han dog, at der kan bygges broer:

- Verdensændrende aftaler sker, når forhandlere beviser deres værd, rækker ud og finder kompromisser, siger han i en pressemeddelelse.

Årets store klimatopmøde, COP28, finder sted i De Forenede Arabiske Emirater fra 30. november til 12. december.

Her skal laves en formel status over klimakampen og målet om at begrænse de globale temperaturstigninger til et godt stykke under 2,0 og helst ikke over 1,5 grader, hvilket blev besluttet i Paris i 2015. Med den nuværende politik er vi dog på vej mod en temperaturstigning på 2,8 grader ved udgangen af århundredet.

- Klimadagsordenen undermineres. På et tidspunkt, hvor vi skulle sætte fart på vores handlinger, trækkes der i land, lød det fra FN's generalsekretær, António Guterres, da mødet i Bonn sluttede.

/ritzau/

Splittelsen er dyb inden vigtigt klimamøde