Mellem klokken 14 og 15 søndag blev der søndag blive sat ny danmarksrekord i negativ elpris. I den vestlige del af landet vil elprisen ramme minus 3,3 kroner per kilowatt-time. Det skriver Børsen.
Strømmen var så billig, at forbrugerne trods elafgift og betaling for transport af strøm kunne få i omegnen af tre kr. per brugte kilowatt-time.
Også i Østdanmark var strømmen billig. Omkring 0 kroner per kilowatt-time, men på grund af afgift og tariffer, skulle man betale en smule for strømmen.
De lave priser skyldes udviklingen af vejret i Tyskland og Holland. Henrik Møller Jørgensen, der er indehaver af elprisprognosetjenesten Grønnere Elforbrug, fortæller til Børsen, at der har været usædvanligt meget vind i Tyskland og sol i Holland.
- Det er ikke for at lyde som en gammel vejrudsigt, men der er storm over tyske bugt.
- Og der er masser af sol, specielt i Holland, hvor de har fået lavet nogle ordninger, der gør, at de ikke kan regulere ned for den overskydende strøm, siger han.
Folk, der selv producerer strøm, eksempelvis via solceller, bør ifølge ham slukke for solcelleanlægget, mens elprisen er negativ, da det ellers kan komme til at koste penge at have dem på taget.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.