DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Skovgaard Energy køber sig ind i konsulentvirksomhed

Skovgaard Energy køber 33 pct. af konsulentvirksomheden Next Consult, der er specialister indenfor elektrisk energiteknik.  
2. MAR 2023 9.55
Energi
Økonomi

Den vestjyske energivirksomhed Skovgaard Energy, som arbejder med vedvarende energiformer, vind, sol og power to X-projekter, køber 33 procent af virksomheden Next Consult, der blandt andet har kompetencer indenfor design og implementering af stærkstrømsanlæg, netsimuleringer og design samt styring af hybridparker. Det oplyser Skovgaard Energy i en meddelelse.

- Vi har igennem tæt samarbejde i en stribe projekter set, at der er tale om de bedste specialister i branchen. Vi kan spille hinanden endnu bedre i fremtiden i forhold til de meget ambitiøse vækstmål, som begge virksomheder har, siger Bjarke Mollerup Bitsch, der er direktør for forretningsudvikling hos Skovgaard Energy.

Blandt de konkrete projekter, som Next Consult har arbejdet med tæller hybridkoblingen med vind og sol i Ramme ved Lemvig og den kommende Nees Hede Klimapark. Hos Next Consult, der har base i Skanderborg og beskæftiger ni personer, er glæden også stor.

- Vi er meget glade for det nu endnu mere formaliserede samarbejde og de muligheder det giver for at vi kan gøre hinanden endnu bedre i en branche med fuld fart på, siger direktørerne Jens Due og Erik Bundgaard Poulsen fra Next Consult.

Next Consult blev stiftet i 2016. Medarbejderne hos Next Consult fastholder basen i Skanderborg, mens flere nye medarbejdere fremover får base i Lemvig hos Skovgaard Energy.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/skovgaard-energy-koeber-sig-ind-i-konsulentvirksomhed

GDPR