DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Skærpede regler skal styrke sikkerheden af vindmøller

Den 1. januar 2021 kommer der nye regler for certificering og service af vindmøller
11. DEC 2020 14.01
Onshore
Politik

Energistyrelsen har fredag sendt en ny bekendtgørelse ud om regler for certificering og service af vindmøller. Bekendtgørelsen fører de fleste regler videre, men skærper sikkerheden ved at indføre krav til mindre vindmøller om, at der føres logbog samt at vindmøller, der ikke er i drift, skal sikres forsvarligt.

Derudover fjerner bekendtgørelsen den såkaldte "egenservice," som eksister i de nuværende regler. Egenservicereglerne har hidtil givet vindmølleejere muligheden for at blive godkendt til at udføre service på egen vindmølle under særlige omstændigheder og visse betingelser. 

Fra 1. januar 2021 forsvinder den mulighed. Dermed vil det kun være muligt for ejere med en gyldig godkendelse at søge om fornyelse af deres godkendelse.

Der udstedes ikke nye godkendelser og ejere, der ikke har en gyldig godkendelse til egenservice, skal derfor have udført service af en godkendt eller certificeret servicevirksomhed.

I dag er der krav om, at vindmøller skal være certificeret efter en række internationale tekniske standarder, når de stilles op. På tilsvarende vis kan senere ændringer på vindmøllen udløse krav om tillægscertificering.

Med den nye bekendtgørelse er standarderne for certificering og de tekniske standarder opdateret til de senest gældende internationale standarder, ligesom at reglerne om tillægscertificering er blevet uddybet og præciseret.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/skaerpede-regler-skal-styrke-sikkerheden-af-vindmoeller

GDPR