Én 600 kvadratmeter stor solcellepark er nu at se ved den regionale TV-station TV2 Øst i Vordingborg. Solcellerne, som kan forsyne hele mediehuset med grøn strøm, er det største led i en plan for grøn omstilling, som mediehuset har gennemført de seneste tre år.
- Et mediehus bruger rigtig meget energi, så derfor har det været vigtigt for os at lave de her planer. Vi vil gerne være med til at tage ansvar for miljøet, fortæller direktør for TV2 Øst, Anette Kokholm, i en pressemeddelelse.
Planen om grøn omstilling og FN's Verdensmål ligger udenfor alle public service-aftaler og er startet på mediehusets eget initiativ. Omstillingen blev påbegyndt i forbindelse med en større renovering af det mere end 30 år gamle mediehus i foråret 2020.
Godt på vej med omstilling
Anette Kokholm mener, at planen for grøn omstilling er godt på vej. Næste skridt bliver løbende at udskifte reportagebilerne, der i dag kører på diesel, til elbiler.
- Da vi startede omstillingen i 2020, så verden anderledes ud, end den gør i dag. Vi har haft en energikrise i Danmark, og derfor kigger vi på at udskifte de store reportagebiler. Vi har planlagt, at vi gerne vil køre på el, men vi skal gøre det i et tempo, hvor det giver mening, og hvor det er muligt at lynlade flere steder. Vi kører jo langt i vores region, fordi vi har mange kvadratkilometer, vi skal dække, siger hun.
Lige nu kører to af mediehusets biler på ren el, og en tredje bil har fået monteret solceller på taget. Energien fra disse solceller forsyner bilens tekniske udstyr. Desuden har mediet indført flere andre bæredygtighedsinitiativer bl.a. affaldsortering.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.