DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Simple Agency Group opkøber Seasat for 116 mio. kr.

IT-koncernen styrker sin position inden for maritim IT og compliance i Europa
24. MAR 2025 14.12
Erhverv
Nordsøen
Offshore
Østersøen

Med et opkøb af Seasat-koncernen til en samlet investeringssum på 116 mio. kr. gennemfører Simple Agency Group sit største opkøb til dato. Opkøbet er et strategisk skridt mod at styrke koncernens position som markedsleder inden for maritim IT og compliance i Europa. Det skriver Simple Agency Group i en pressemeddelelse.  

- Vi oplever en voksende efterspørgsel på avancerede IT-løsninger i det maritime marked. Seasat har en solid position som underleverandør til aktører som Søværnet og ESVAGT, og med deres teknologi kombineret med vores platform kan vi tilbyde en samlet IT-løsning, der sætter nye standarder for performance og reducerer behovet for flere underleverandører, siger adm. direktør for Simple Agency Group Mike Valencia.  

Simple Agency Group udvider samtidig sine lokationer uden for Danmark med en ny strategisk base i Bergen i Norge og styrker sin tilstedeværelse i Esbjerg, England og Nordtyskland.  

- Vores eksisterende kunder til lands vil også nyde godt af opkøbet. Seasat tilfører os nye tekniske kompetencer inden for bl.a. connectivity som 4G og 5G-teknologi. Vores strategi er at etablere os som markedsleder inden for kritisk infrastruktur, drift og IT-sikkerhed, siger Mike Valencia.  

Koncernen forventer i 2025 en nettoomsætning på 230-260 mio. kr. og en driftsindtjening på 42-47 mio. kr., hvilket svarer til en fordobling i forhold til 2024.  

- Vi vil ikke blot være den foretrukne IT-partner for den maritime sektor – vi vil være den bedste. Med opkøbet af Seasat tager vi et stort skridt i den retning og ser allerede mod nye muligheder i Tyskland og England, siger Mike Valencia.  

2025 bliver et afgørende år, hvor koncernen forventer at tage endnu et skridt mod at opfylde sine mål.  

- Vi har kapitalen, teknologien og strategien til at tage markedsandele og etablere os som markedsleder. Vores buy-and-build-strategi driver vores ekspansion, og vi er langt fra færdige, siger Mike Valencia.  

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/simple-agency-group-opkoeber-seasat-for-116-mio-kr

GDPR