
Ørsted har valgt Siemens Gamesa til at levere vindmøllerne ved sine to Nordsø-projekter, Borkum Riffgrund 3 og Gode Wind 3, oplyser Siemens Gamesa i en pressemeddelelse.
Det to vindmølleparker bliver på henholdsvis 900 MW og 242 MW, og det bliver Siemens Gamesas opgraderede SG 11.0-200 DD vindmøller, der har et vingefang på hele 200 meter. Med til aftalen vil der desuden følge en service- og vedligeholdelsesaftale på fem år.
Aftalen er endnu ikke underskrevet, da man endnu afventer de endelige design- og investeringsplaner samt endeligt grønt lys fra de tyske myndigheder.
- Vi ser frem til endnu engang at introducere ny vindmølleteknologi til markedet, siger Martin Neubert, Executive Vice President og CEO i Ørsted Offshore.
Riffgrund 3 tegner til med sine 900 MW at blive det største offshore vindmøllepark i tysk farvand. Og det er netop de fortsat større vindmøller og projekter, som er nøglen til at sikre, at offshore vindenergi bliver billigere end fossile alternativer, fortæller Martin Neubert i pressemeddelelsen.
Det endelig antal af vindmøller er stadig uafklaret. Ørsted forventer at opsætningen af Gode Wind 3 påbegyndes i 2023 og vil stå færdigt i 2024, mens Borkum Riffgrund forventes påbegyndt i 2024 og færdiggjort i 2025.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.