DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Siemens Gamesa nedlægger 800 stillinger i Danmark

Vindmølleproducenten Siemens Gamesa nedlægger 2900 stillinger globalt herunder 800 stillinger i Danmark.
29. SEP 2022 14.42
Arbejdsmarked

OPDATERET: Vindmølleproducenten Siemens Gamesa nedlægger 800 stillinger i Danmark som led i strategiprogram. Det fremgår af en pressemeddelelse fra det spansk-tyske selskab.

I alt skal 2900 stillinger nedlægges globalt. Heriblandt eksempelvis 475 stillinger i Spanien og 300 i Tyskland. Siemens Gamesa har omkring 5600 ansatte i Danmark og har adresse i Brande.

Til Finans oplyser Siemens Gamesa, at der endnu ikke er et overblik over, hvor i landet stillingerne skal skæres væk. Desuden betyder beslutningen ikke nødvendigvis, at 800 medarbejdere afskediges.

Nedlæggelserne sker som "næste skridt" i en del af et strategiprogram, der skal "udfolde selskabets fulde potentiale" og øge virksomhedens vækst.

- Det er aldrig nemt at tage sådan en beslutning, men nu er det tid til at tage afgørende og nødvendige handlinger for at vende virksomheden og sikre en bæredygtig fremtid, siger Jochen Eickholt, administrerende direktør i Siemens Gamesa, i pressemeddelelsen.

Tilbage i starten af august lød det ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Siemens Gamesa overvejede at nedlægge omkring 2500 arbejdspladser. Det svarede til ni procent af selskabets samlede antal ansatte.

Fra erhvervsorganisationen Green Power Denmark lyder det oven på nedlæggelserne, at det er nødvendigt, at "processen med udbud og tilladelser speedes op" i Danmark.

- Vindmølleindustrien står foran en gigantisk vækst. I årene fra 2025 og frem mod 2030 vil der blive opført vindmøller i et hidtil uset omfang, siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, i en skriftlig kommentar.

- Men lige nu står hele branchen og venter på at få projekterne besluttet og godkendt. Det tager for lang tid. Der er brug for en kontinuerlig ordrebeholdning for at sikre effektivitet i produktionen.

/ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/siemens-gamesa-nedlaegger-800-stillinger-i-danmark

GDPR