
Thor Havvindmøllerpark bliver den hidtil største i Danmark, når den skal stå klar senest ved udgangen af 2027. Det bliver dog ikke kun i størrelse, at vindmølleparken kommer til at sætte nye standarder. Også på bæredygtighed statser tyske RWE, der står for opførelsen af vindmølleparken, på at sætte sætte nye standarder.
Tidligere har energiselskabet meldt ud, at man til en stor del af vindmøllerne vil bruge Siemens Gamesas CO2-reducerede ståltårne, som reducerer CO2-fodaftrykket fra vindmøller markant.
Tårnene bliver dog ikke det eneste bæredygtige produkt, som RWE køber fra Siemens Gamesa. Således vil 40 af de 72 SG 14-236 DD-vindmøller vil blive udstyret med genanvendelige vindmøllevinger, som ligeledes er produceret af den tyske vindmølleproducent. Det oplyser RWE i en meddelelse.
- Hos RWE er vi fuldt engagerede i at arbejde hen imod cirkulær genanvendelse og netto-nul emissioner. Vi tester allerede verdens første genanvendelige vindmøllevinger under virkelige forhold på vores tyske havvindmøllepark Kaskasi, og vi har besluttet at installere dem påSofia Havvindmøllepark. Ved også at bruge de genanvendelige vindmøllevinger på Thor Havvindmøllepark, fortsætter RWE med at vise vejen mod en cirkulær offshoresektor. Og vi gør endnu mere. Vi er den første udvikler i verden, der bruger Siemens Gamesas CO2-reducerede ståltårne, som reducerer CO2-fodaftrykket fra vindmøller markant, Sven Utermöhlen, som er CEO for RWE Offshore Wind.
Kan genbruges i andre industrier
Mens der findes en etableret genbrugspraksis for mange af komponenterne i en vindmølle, har genanvendelse af de kompositmaterialer, der benyttes i vingerne, været mere udfordrende. Men Siemens Gamesa har som nogle af de første formået at adskille de de kompositmaterialer, der bruges i selskabets genanvendelige vinger.
Det er lykkedes ved at benytte en ny type resin harpiks med en speciel kemisk struktur. Denne proces sikrer, at de enkelte materialers egenskaber forbliver intakte, så de kan genbruges og anvendes i nye støbninger, for eksempel i bilindustrien eller i forbrugsvarer.
- Globalt forventes mere end en million tons vingemateriale at blive installeret om året. Vores genanvendelige vinger kan undgå, at det materiale ender på en losseplads, men ender med at blive genbrugt, siger Maximilian Schnippering, der er head of sustainability hos Siemens Gamesa.
Thor Vindmøllepark skal opføres i Nordsøen, cirka 22 kilometer ud for Thorsminde på den jyske vestkyst. Den er en planlagt til at få en kapacitet på mere end en GW.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.