DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Covers fra Circular Covers B.V. er ved at blive lastet.
Circular Covers B.V

RWE genbruger covers til Thor Havvindmøllepark

De genbrugte covers skal beskytte fundamenterne på havvindmølleparken og bidrage til en mere bæredygtig opførelse.
14. FEB 2025 10.32
Offshore

RWE installerer genbrugte hårde covers fra det hollandske firma Circular Covers B.V. på Thor Havvindmøllepark. De skal beskytte monopæl fundamenterne mod de barske vejrforhold på havet, indtil mølletårnene installeres i 2026. Det oplyser RWE i en pressemeddelelse.

De genbrugte covers fungerer som en midlertidig men afgørende løsning til beskyttelse mod havvand, regn og fugleklatter indtil mølletårnene installeres på monopælene. Normalt kasseres covers efter brug, da de er specialfremstillet til et specifikt havvindprojekt.

Covers fra Circular Covers B.V. er dog fremstillet af glasfiberforstærkede kompositpaneler, der er boltet fast til en stålramme. Derfor gør designet det muligt at justere panelerne, så de kan genbruges til forskellige størrelser af monopæle. Det forventes, at de enkelte paneler på disse covers kan holde i 15 år eller længere, afhængigt af hvor ofte deres diameter skal justeres. De Covers, som skal bruges på Thor Havvindmøllepark fra har tidligere været brugt på en havvindmøllepark ved den hollandske kyst. 

- Vi er engagerede i bæredygtige forbedringer og innovationer i vores havvindmølleprojekter, og de genanvendelige covers er en vigtig del af dette. Hos RWE er vi de første i verden til at installere covers fra Circular Covers B.V., som tidligere har været brugt på åbent hav. Disse covers reducerer affald og øger cirkulariteten samtidig med, at initiativet eksemplificerer vores engagement i bæredygtige løsninger, siger CEO for RWE Offshore Wind Sven Utermöhlen.

Ud over de genbrugte covers vil RWE anvende CO2-reducerede ståltårne og genanvendelige vindmøllevinger i projektet. Installationen af fundamenterne – herunder de genanvendelige covers – begynder i foråret 2025, mens installationen af møllerne er planlagt til 2026.

Thor Havvindmøllepark forventes at være i drift i 2027 og vil kunne forsyne mere end én mio. danske hjem med grøn strøm.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/rwe-genbruger-covers-til-thor-havvindmoellepark

GDPR