
Rusland vil aldrig tillade, at "Vesten igen sprænger en rørledning i luften". Det siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, med tydelig henvisning til de russiske gasledninger, der i september blev sprængt på havbunden ud for Bornholm og det sydlige Sverige.
Lavrov siger videre under et besøg i Indien, at den russiske regering ikke længere stoler på Vesten som en energisamarbejdspartner.
Det er i Danmark og det øvrige Europa ikke klarlagt, hvem der sprængte gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Men i Vesten har pilen peget i retning af Rusland selv.
Rusland har før hævdet, at lande i Vesten kan være skyld i eksplosionerne på havbunden. Regeringen i Moskva har bedt om en international undersøgelse.
Lavrov er med sine kommentarer fredag mere direkte i sin anklager mod Vesten for at have ødelagt de russiske gasrørledninger, der skulle levere naturgas til Tyskland.
Ingen bagmand bag angreb fundet
Den nye ledning Nord Stream 2 var klar til at levere gas fra Rusland, da Tyskland valgte at lukke for forbindelsen. Det var i de sidste dage, inden Rusland indledte invasionen i Ukraine 24. februar sidste år.
Tyske efterforskere sagde i sidste måned, at de foreløbig ikke har fundet nogen beviser på, at Rusland stod bag eksplosionerne på havbunden.
Tyskland har i samarbejde med Danmark og Sverige haft skibe i Østersøen. De har samlet vand- og jordprøver og rester fra gasledningerne på gerningsstedet. Lavrov er i Indien, hvor han torsdag deltog i et møde i organisationen G20.
/ritzau/Reuters
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.