
Den russiske gasproducent Gazprom har meddelte lørdag, at leverancerne af gas til Letland stopper. Det russiske selskab siger, at Letland har overtrådt betingelserne for at modtage gassen. Men Gazprom uddyber det ikke nærmere.
Rusland har allerede under Ukraine-krigen afbrudt forsyningerne af gas til Danmark, Finland, Polen, Bulgarien og Holland. Det er sket, fordi de ikke vil afregne for gassen i rubler. Rusland har også stoppet for gassen til Shell Energy i Tyskland.
En embedsmand i den lettiske regering siger, at stoppet for gassen kun får ringe betydning. For Letland har allerede besluttet, at det skal være slut med at modtage russisk gas fra 1. januar 2023.
Vesten beskylder præsident Vladimir Putin for at bruge gassen til at føre økonomisk krig som gengæld over for EU's sanktioner mod Rusland.
Har betalt i Euro
Gazproms meddelelse lørdag kommer dagen efter, at det lettiske energiselskab Latvija Gaze oplyste, at det har købt gas i Rusland og betalt for det i euro og ikke i rubler. En talsmand for det lettiske selskab sagde ved den lejlighed, at gassen ikke er kommet fra Gazprom. Men Latvija Gazes vil ikke sætte navn på den alternative leverandør.
Rusland er verdens største producent af naturgas. I marts sagde Putin, at alle lande, der er "uvenlige" over for Ruslands invasion i Ukraine, for fremtiden skal betale i rubler, hvis de vil modtage russisk gas. Rusland indledte krigen mod Ukraine 24. februar.
EU-landene blev tirsdag enige om at begrænse deres forbrug af gas til vinter. Det gør de, fordi de ikke længere mener at være sikre på at modtage gas fra Rusland.
Rusland lukkede tidligere på måneden for gasledningen Nord Stream 1 til Tyskland. Officielt for at foretage en årlig vedligeholdelse af gasledningen. Da den genåbnede, blev der kun leveret en femtedel af de aftalte mængder gas.
Letland var indtil 1991 en del af Sovjetunionen. I dag er landet medlem af EU og Nato.
Ritzau / Reuters
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.