DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Rusland om skibe nær Nord Stream: Der var flere fra Nato

Der blev tidligere på ugen konstateret lækager i Nord Stream-gasledningerne. Rusland mistænker andre lande.  
29. SEP 2022 13.50
Gas
Internationalt
Politik

Rusland skyder nu tilbage på rygter om, at der var russiske skibe nær Nord Stream i forbindelse med lækagerne tidligere på ugen. Forsvarsalliancen Nato var nemlig i højere grad til stede, lyder det torsdag fra Kreml, det russiske præsidentkontor ifølge Reuters.

Der blev tidligere på ugen konstateret flere skader på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2, der transporterer gas fra Rusland til Europa. Ikke langt derfra blev der samtidig set støtteskibe til den russiske flåde og ubåde, skriver amerikanske CNN på baggrund af anonyme kilder.

Verdens ledere peger på, at der er sket sabotage. Men hvem der i givet fald skulle stå bag, vides endnu ikke. Målestationer i Danmark og Sverige registrerede mandag kraftige eksplosioner under vandet i samme område som lækagerne. Talsmand Dmitrij Peskov siger torsdag, at lækagerne tyder på en "terrorhandling", som andre lande mistænkes for at være en del af.

- Det har ligner en terrorhandling - sandsynligvis på et statsligt niveau. Det er meget svært at forestille sig, at sådan en terrorhandling kunne ske uden involvering fra et andet land. Det er en meget farlig situation, som kræver undersøgelser straks, lyder det.

Det kræver ifølge Peskov et samarbejde mellem flere lande. Men linjen er lige nu kold mellem Rusland og andre lande, siger han ifølge AFP.

Rørledningerne var ikke i brug, da lækagerne skete. Nord Stream 1 har været lukket siden september på ubestemt tid på grund af vedligeholdelsesarbejde.

Nord Stream 2 var endnu ikke taget i brug, da de vestlige lande droppede brugen efter Ruslands invasion af Ukraine. Der var dog alligevel gas i rørledningerne, som nu siver op i Østersøen. Det ventes at fortsætte de næste dage.

Udslippet kan ifølge eksperter forårsage mindre skader på miljøet og have en negativ klimapåvirkning.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/rusland-om-skibe-naer-nord-stream-der-var-flere-fra-nato

GDPR