DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
"Green Admire" sejler gennem Bosporusstrædet i 2023. (Arkivfoto). - Foto: Yoruk Isik/Reuters

Rusland frigiver tilbageholdt tankskib i Østersøen

Skib blev tilbageholdt i russisk farezone søndag. Her sejlede det ind trods advarsler. Nu er det frigivet.  
20. MAJ 2025 10.20
Internationalt
Olie
Sikkerhed

Tankskibet "Green Admire", som søndag blev tilbageholdt i russisk farvand, er blevet frigivet. Det skriver det estiske medie ERR tirsdag.

"Green Admire", som sejler under liberisk flag, blev tilbageholdt tidligt søndag, da det sejlede ud fra en estisk havn og ind i russisk farvand. Ifølge den estiske flåde blev skibet advaret flere gange af Rusland om, at det var på vej ind i et område, der anses for at være farligt for skibsfart.

Talsperson for flåden Johan-Elias Seljamaa siger, at Rusland ikke hidtil har håndhævet farezonen.

- Men hvis de ønsker at håndhæve den, har de ret til at gøre det i deres territorialfarvand, siger Seljamaa ifølge ERR.

Nyhedsbureauet Reuters har fulgt skibsdata for Green Admire, som tirsdag formiddag lader til at være på vej videre til Rotterdam, som var den oprindelige destination.

Den estiske udenrigsminister har tidligere sagt, at Estland anser tilbageholdelsen som gengældelse for, at Estland i højere grad sætter ind over for tankskibe, der transporterer russisk olie.

Ministeren henviste til den russiske skyggeflåde, der af FN's søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/rusland-frigiver-tilbageholdt-tankskib-i-oestersoeen

GDPR