
BORNHOLM: Rønne Havn (Port of Roenne) skal på jagt efter en ny direktør. Det sker efter havnens administrerende direktør gennem ti år, Thomas Bendtsen, har valgt at søge nye udfordringer. Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.
I perioden med Bendtsen i spidsen har havnen bl.a. gennemgået en større udvidelse, der har været med til at bane vejen for at udnytte Bornholms position i Østersøen til at blive en central energihavn og en attraktiv havn for udskibning af vindmøller.
- Vi har været meget glade for det kæmpe arbejde Thomas har lagt i at udvikle og udvide Rønne Havn, som er et helt andet sted end for ti år siden. Netop den store udbygning har været med sikre Bornholms tilknytning til resten af verden og placeret både Rønne og Bornholm på det nationale- og internationale landkort. Der venter stadigvæk store udfordringer, som vi skal lykkedes med i de kommende år, men vi er sikre på, at en ny direktør vil sikre, at vi kommer godt i mål med de opgaver, siger Lars Karlsson, bestyrelsesformand for Port of Roenne A/S.
Fratrædelse længe undervejs
Thomas Bendtsens opsigelse kommer ikke som en overraskelse for bestyrelsen i Port of Roenne, der har været orienteret om ønsket om fratrædelse gennem længere tid. Skiftet har derfor været tilrettelagt længe, og der er lavet en aftale om, at Thomas Bendtsen fortsætter som direktør indtil en ny er på plads.
- Det har været et stort privilegium gennem 10 år at stå i spidsen for en yderst kompetent og omstillingsparat organisation, men jeg føler nu tiden er kommet til at søge nye udfordringer. Jeg vil gerne sige tak til bestyrelse, chefgruppe og medarbejdere for et formidabelt samarbejde gennem de mange år. Vi har virkelig skabt resultater - ikke kun for havnen i Rønne, men for hele det bornholmske samfund, siger Thomas Bendtsen.
Arbejdet med at rekruttere en ny direktør er igangsat og det er forventningen, at en ny kan tiltræde senest den 1. juni.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.