DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Rapport:
Rønne Havn har kæmpe indflydelse på vækst og jobskabelse på Bornholm

Aktiviteterne på Rønne Havn understøttende for en total omsætning på fem mia. kr., viser en erhvervsanalyse lavet af Gemba Seafood Consulting A/S.
9. JUN 2023 10.28
Arbejdsmarked
Erhverv
Havne
Økonomi

BORNHOLM: Rønne Havn har udviklet sig til at blive en rigtig vigtig spiller i forbindelse med udnyttelsen af Østersøens havvindressourcer. Men havnen er ikke kun vigtig for havvindindustrien, den spiller også en markant rolle for væksten og jobskabelsen på klippeøen.

Det viser en erhvervsøkonomisk analyse lavet af Gemba, der har vurderet de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og værdiskabende effekter af den erhvervsklynge, som findes omkring Rønne Havn, oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Gemba har sammenlignet resultaterne i 2022 med en tilsvarende analyse udarbejdet i 2008. Resultatet viser, at havnens effekt på det bornholmske samfund er øget markant og strækker sig nu ud over hele øen, da hovedparten af de bornholmske virksomheder enten er direkte eller indirekte afhængige af at kunne modtage eller sende varer via Rønne Havn eller levere services til aktiviteter på havnen.

Aktiviteterne omkring Rønne Havn har en samlet beskæftigelseseffekt på over 2100 årsværk og udgør godt 15 pct. af den samlede beskæftigelse på Bornholm, ved den forrige undersøgelse i 2008 udgjorde beskæftigelseseffekten fra havnen godt 1800 årsværk. Det er en stigning på 14 pct. i en periode, hvor Bornholms samlede beskæftigelse er faldet med fem procent.

- Analysen viser den betydning, havnen har for at skabe vækst og udvikling på Bornholm. Den understreger samtidig behovet for til stadighed at have en moderne og tidssvarende erhvervshavn, og den effekt havnen og dens aktiviteter har på det bornholmske samfund. Ifølge undersøgelsen har erhvervsklyngen en effekt på beskatningsgrundlaget på næsten DKK en halv mia. eller knap 30 procent af øens skattegrundlag, siger direktør for Rønne Havn Lars Nordahl Lemvigh.

Analysen er baseret på information fra virksomheder, som er beliggende på Rønne Havn, i havnens nærhed, eller på anden måde er afhængig af havnen og indfanger dermed den økonomiske aktivitet blandt havnens kunder, brugere og virksomheder beliggende på havnen. Analysen bygger på en anerkendt økonomisk model og metode, som Gemba gennem tiden har anvendt på mere end 40 danske og norske havne.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/roenne-havn-har-kaempe-indflydelse-paa-vaekst-og-jobskabelse-paa-bornholm

GDPR