Danmark har i 2022 positioneret sig centralt i international klimapolitik som vært ved fem af årets vigtigste begivenheder for internationale klimaeksperter og beslutningstagere, heriblandt Nordsøtopmødet, Østersøtopmødet, Verdenskongressen på vand, May Ministerial og Energieffektivitetskonference i Sønderborg. Danmarks engangement fortsætter også ved COP27 i Egypten, hvor en rekordstor erhvervsdelegation med over 30 danske virksomheder, erhvervsorganisationer, pensionsselskaber, NGO'er og fagforeninger repræsenterer Danmark, oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.
"Når de egyptiske værter samtidig siger, at COP27 skal bruges til at vise verden, hvordan politik og privat engagement kan forvandle løfter til konkrete løsninger, har der aldrig været en tydeligere invitation til et land som Danmark, der beror på grøn udvikling gennem offentligt-privat samarbejde," lyder det i meddelelsen fra DI.
- Som rygrad i den grønne omstilling går danske virksomheder forrest i både forskning og udvikling af klimaløsninger, der hjælper i hele verden. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi skubber på implementeringen af disse løsninger, og der kan COP27 blive et helt afgørende skridt på vejen, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimapolitisk chef i Dansk Industri.
COP27 afholdes i Sharm el-Sheikh i Egypten fra d. 6.-18. november. Den danske pavillon og erhvervsdelegationen er arrangeret i samarbejde mellem Dansk Industri, State of Green, den danske ambassade i Cairo og Klimaministeriet. Delegationen tæller desuden A.P. Møller - Maersk, Accenture, Andel, Arla, cBrain, CIP, COWI, Folkekirkens Nødhjælp, Danfoss, Dansk Erhverv, Energinet, FLSmidth, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, World Climate Foundation, Grundfos, Hempel, IDA, MAN Energy Solutions, Nature Energy Biogas, NKT Cables, Nrep, PKA Pension, Rockwool, Siemens Gamesa, Topsoe, Velux, Vestas og Ørsted.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.