DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Skoleskibene kan uddanne 1144 unge de kommende år med ny bevilling. (Arkivfoto). - Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix

Regeringen vil afsætte nye millioner til skoleskibe på finansloven

Skoleskibene Georg Stage og Danmark skal have flere millioner til at sejluddanne, mener regeringen.
23. AUG 2024 9.27
Arbejdsmarked
Offshore
Uddannelse

Skoleskibet Georg Stage lever en tilværelse på politikernes nåde. År efter år har skibet, der uddanner unge til at blive ubefarne skibsassistenter, måttet holde nøje øje med, om der blev afsat penge nok til deres togter. Nu kommer der mere klarhed over fremtiden.

På næste års finanslov vil regeringen afsætte midler til, at de to skoleskibe Georg Stage og Danmark kan sejle på to årlige togter fire år frem. Det meddeler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en skriftlig udtalelse.

- Skoleskibene tilbyder nogle helt unikke uddannelser, der giver unge mennesker store oplevelser, stærke venskaber og en bro til en verden af virksomheder, der har brug for de værdifulde kompetencer, som de går i land med efter et togt med skoleskibene, lyder det fra ministeren.

I regeringens forslag til finansloven, der ikke er præsenteret i sin helhed endnu, vil regeringen afsætte yderligere 9,3 mio. kr. årligt til Skoleskibet Georg Stage og 15,5 mio. kr. årligt til Skoleskibet Danmark de kommende fire år. Dertil vil regeringen afsætte 4,1 mio. kr. årligt de næste fire år til renovering og vedligehold af Skoleskibet Danmark. Skoleskibene vil i de kommende år kunne sejle ud og uddanne 1144 unge med den nye bevilling.

- Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu foreslår en mere langvarig finansiering, så skibene kan komme oftere ud på havet og bringe flere unge hjem med en sikker kurs i livet, siger Christina Egelund i den skriftlige kommentar.

Ophold på skoleskib give gode jobmuligheder

Skoleskibet Georg Stage har de seneste år sejlet på en bevilling af penge fra 2019, som stod til at udløbe fra 2024. Hvis ikke den blev udvidet, ville organisationen kun kunne sejle halvdelen af togterne. Regeringen ventes at præsentere det fulde finanslovsforslag for næste år i den kommende tid.

Forslaget vækker glæde hos Danske Rederier, der repræsenterer dansk skibsfart. Skoleskibene er kendt for at give en uddanelelse, som er meget efterspugt bl.a. i offshorebranchen. Således har eksempelvis 99 pct. af dem, som har fået en uddannelse på skoleskibet Georg Stage efterfølgende kommet enten i job eller videreuddannelse, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

- Det giver skoleskibene den stabilitet, de har brug for, og sikrer, at endnu flere unge får mulighed for at påbegynde en karriere i Det Blå Danmark. Vi har kæmpet for denne langsigtede løsning, og det er glædeligt, at der nu er politisk vilje til at prioritere den maritime sektor på denne måde, siger administrerende direktør Anne H. Steffensen i en skriftlig kommentar.

Regeringen ventes at præsentere det fulde finanslovsforslag for næste år i den kommende tid.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/regeringen-vil-afsaette-nye-millioner-til-skoleskibe-paa-finansloven

GDPR