DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Finansminister Nocolai Wammen og de to partiformænd Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen (V) bliver en del af det nye udvalg. (Arkivfoto.)
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen nedsætter nyt grønt udvalg med flere profilerede medlemmer

To partiformænd bliver en del af det nye udvalg, hvis formål bliver godt modtaget af Green Power Denmark.
23. NOV 2023 11.39
Natur
Navne
Offshore
Onshore
Politik

Regeringen har nedsat et nyt udvalg kaldet "Grønt Udvalg", som ifølge regeringen skal ses som et tegn på, at man vil opprioritere det grønne område. Med oprettelsen af Grønt Udvalg skrotter SVM-regeringen det regeringsudvalg, som den rene S-regering nedsatte i sommeren 2019 og døbte udvalget for Grøn Omstilling. Det skriver Politiken.

Navnemæssigt er det i hvert fald tungtvejende politikere, der bliver en del af det nye udvalg, som får finansminister Nicolai Wammen (S) som formand, men også Moderaternes partileder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstres formand, økonomi- og forsvarsminister Troels Lund Poulsen og klimaminister Lars Aagaard (M) samt relevante ressortministre skal udgøre det nye udvalg.

- Vi ønsker at give mere slagkraft ved dels at tage regeringsledelsen mere aktivt ind i rummet, dels at have økonomisiden med, så vi kan have en helhedstænkning omkring vores investeringer og vores prioriteringer i klima, miljø og biodiversitet, siger Nicolai Wammen.

Det nye udvalg vil bl.a. se på at speede godkendelses processerne op. Desuden kan det ikke udelukkes, at der skal ses på ændre f.eks. naturbeskyttelsesreglerne, som sætter en stopper for mange vindmølleprojekter. Dog vil der naturligvis stadig være fokus på at overholde diverse EU-regler om bl.a. dyre- og naturbeskyttelse.  

- Vi kan se, at når det gælder et alt for stort antal af de projekter, der bliver klaget over, når de rammer klagesystemet, er det faktisk, fordi kommunerne ikke har gjort arbejdet godt nok. Det er da noget rod. Det skal vi da have gjort noget ved, siger Lars Aagaard.

Glæde hos Green Power Denmark

Oprettelsen af det nye udvalg møder ros i den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark, som i en pressemeddelelse kalder et af udvalgets formål om at øge hastigheden på den grønne omstilling for "tiltrængt og helt nødvendigt".

- Regeringen sætter maksimalt tryk på beslutningsprocesserne, og det er nøjagtig det, der er brug for i den nuværende situation. Klimaet og de grønne danske virksomheder efterspørger hurtigere handling, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Erhvervsorganisationen mener, at der er behov for at se på reglerne for naturbeskyttelse. For på trods af den tidligere socialdemokratisk-ledede regerings aftale om at firedoble produktionen af vedvarende energi på land og tredoble produktionen på havet inden 2030. Så har eksempelvis Hofor for nyligt måtte sætte havvindmølleparken Aflandshage i bero pga. hensyn til flagermus. 

- Klimaforandringerne er dybt alvorlige, og de bliver kun værre i de kommende år. Vi er nødt til at finde plads til vedvarende energi. Det kommer til at kræve kompromisser mellem forskellige hensyn, og der er ikke andre end regeringen, som kan sætte sig i spidsen for det arbejde, siger Kristian Jensen.

Regeringen opretter et grønt økonomiudvalg, som får beføjelser til at træffe nogle af de – ofte svære - grønne beslutninger. Det er stærkt tiltrængt, mener Green Power Denmark.

- Regeringen må hurtigt fjerne de forhindringer, som gør det svært eller umuligt at opføre solceller og vindmøller. Vi skal selvfølgelig passe på dyr og natur, men de kan sagtens trives sammen med den vedvarende energi. Hvis vi fortsætter, som vi har gjort hidtil, når vi ingen af de mål for grøn energi, som vi har sat os, siger Kristian Jensen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/regeringen-nedsaetter-nyt-groent-udvalg-med-flere-profilerede-medlemmer

GDPR