Som del af ny strategi lancerer Rådet for Grøn Omstilling et grønt Advisory Board for nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder og organisationer. Formålet med det rådgivende organ er at skabe et forum for dialog, hvor faglig viden og erfaringer bringes i spil, når der arbejdes med de vigtigste grønne dagsordener. Det oplyser miljøorganisationen i en meddelelse.
- Vi oplever at en række danske virksomheder har ambitiøse målsætninger på klimaområdet og gerne vil spille en aktiv rolle i at sikre, at den grønne omstilling lykkes, også udover deres eget, snævre forretningsmæssige fokus. Dem kan vi i RGO lære af – og de kan lære af hinanden, og af de forskere og myndigheder, som angriber klimaproblemstillingerne fra andre vinkler. De mest visionære blandt vores medlemmer inviterer vi derfor til dialog som medlemmer af vores Advisory Board, siger Christian Sparrevohn, bestyrelsesforperson i Rådet for Grøn Omstilling.
Deltagerne i Advisory Boardet tæller blandt andet Velux, Coop, Better Energy, European Energy, Innargi, Hjørring Kommune, Lederne og Center for Bæredygtige Hospitaler, der er medlemmer af Rådet for Grøn Omstilling, og det forventes at vokse i løbet af 2024.
Forperson for det grønne Advisory Board bliver den Marianna Lubanski som bl.a. har arbejdet med etablering af Copenhagen Cleantech Cluster, skalering af grønne startups i Silicon Valley og matchmaking mellem forskningsverdenen og grønne frontløbervirksomheder.
- Jeg håber virkelig, at Advisory Boardet kan blive et vigtigt mødested for aktører på tværs af erhverv, politik, forskning og civilsamfund. Et sted, hvor vi kan mødes og lære af hinanden, blive udfordret, se nye muligheder og komme med indspil, anbefalinger og viden, som kan være med til at fremme omstillingen, Marianna Lubanski.
Planen er, at Advisory Boardet mødes to gange årligt, og første møde er planlagt i august 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.