Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed har fra 1. januar 2025 fået en ny sammensætning og skal desuden fremover rådgive erhvervsminister Morten Bødskov (S) med øget fokus på sikkerheden i den grønne omstilling.
Rådet reduceres fra ti til seks medlemmer, som i de kommende to år særligt vil beskæftige sig med teknisk sikkerhed ved omstillingen til grønne gasarter som fx brint. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse..
De seks rådsmedlemmer er udpeget af erhvervsministeren og repræsenterer Dansk Industri, Energinet, Evida, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Green Power Denmark og TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dertil kommer forperson, rektor Per Michael Johansen fra Aalborg Universitet samt repræsentanter for Sikkerhedsstyrelsen, som fungerer som sekretariat for rådet. De skal bidrage til at afdække barrierer, udfordringer og løsninger i balancen mellem sikkerhed og grøn energi.
- Det er ambitionen, at det nysammensatte råd kommer til at styrke Sikkerhedsstyrelsens viden og initiativer, så styrelsen kan levere den rette viden til de politiske beslutningstagere og helt generelt medvirke til at sætte kvalitet og tempo på den grønne omstilling, siger vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen Frank Kargo.
Han fremhæver, at der i disse år sker væsentlige ændringer på gasområdet, især med udviklingen af PtX-teknologier, og at denne udvikling forventes at accelerere yderligere i de kommende år.
- Derfor er det afgørende, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed har et teknisk og strategisk fokus for at understøtte udviklingen og sikre den rette balance mellem sikkerhed og grønne energikilder, siger Frank Kargo.
Første møde i det nye Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed vil finde sted i marts 2025.
amp
De nye medlemmer af rådet er:
- Per Michael Johansen (forperson), AAU
- Troels Ranis, Dansk Industri
- Pia Hammerum, Energinet
- Sanne Weidner, Evida
- Henrik Garver, FRI
- Mette Rose Skaksen, Green Power Denmark
- Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.