DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Den nye testbænk opstillet hos WTCC i Massachusetts.
R&D Test Systems

R&D Test System sælger kæmpe testbænk til amerikanske kunde

Den danske ingeniørvirksomhed R&D Test Systems har leveret den største dobbeltakset vingetester til det USA-baserede Massachusetts Clean Energy Centers Wind Technology Testing Center (WTTC). Testbænken kan teste vinger på på til 130 meter.
26. JUN 2023 12.55
Offshore
Ordre

Udviklingen af nye og større vindmøller har aldrig været hurtigere, end vi oplever i øjeblikket. Derfor skal resten af forsyningskæden være klar og forudsige, hvad OEM'erne har brug for næste gang for at fortsætte udviklingen og begrænse time-to-market.

For at imødekomme dette bestilte WTTC, der udfører test af store vindmøllevinger, en ny testbænk med størrelse og kraft til at teste de næste generationer af vindmøllevinger. Dette var en del af US DOE og MassCEC's tilskud på 4 millioner dollars til at opgradere vingetestudstyret, så det kan rumme de nye og længere vinger til de større offshore-turbinemodeller.

Med den nye testbænk fra R&D Test Systems har WTTC et fremtidssikret test-setup med mulighed for at udføre dobbeltakse test, hvilket tillader mere realistiske testbelastninger og resultater. Det nye fleraks udmattelsestestsystem vil også forkorte testtiden, da WTTC kan bruge samme opsætning til at teste horisontale og vertikale udmattelsestest uden at ændre test-setup, oplyser R&D Test Systems i en meddelelse.

Overhaler dansk testcenter

I 2021 byggede R&D Test Systems den første dobbeltaksede exciter til Blade Test Center A/S (Blaest). Siden da har R&D Test Systems arbejdet på at udvikle en endnu større testbænk til WTTC. Den nye dobbeltaksede exciter er cirka 40 pct. større i både størrelse og kraft og er i stand til at påføre 240 kN til vingen med en excitationseffekt på 420 kW, hvilket gør det muligt for testsystemet at teste vinger, som er op til 130 meter lange.

- At levere det første vingetest-setup i denne størrelse til USA er en milepæl for R&D Test Systems. Dette er det første kommercielle dobbeltakset system, som vi har leveret. Som en amerikansk ejet virksomhed af MTS og ITW er det et strategisk mål at øge vores amerikanske aktiviteter, forklarer Key Account Manager Niels Pedersen fra R&D Test Systems.

 Exciteren består af to enheder, der kan levere individuel kraft og effekt op til henholdsvis 120kN og 210kW. Den brugervenlige software giver brugerne mulighed for nemt at konfigurere testsystemet til forskellige tests. De to enheder kan bruges i kombination til parallel- eller dobbeltakset drift eller separat på andre testområder.

Efter at være blevet samlet i Danmark, blev testbænken sendt til Boston, USA. I løbet af april installerede og idriftsatte R&D Test Systems systemet på site. Efter en vellykket idriftsættelse blev testsystemet overdraget til WTTC, som allerede kører de første testcyklusser med exciteren.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/r-d-test-system-saelger-kaempe-testbaenk-til-amerikanske-kunde

GDPR