DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Mads Gade er adm. direktør i INEOS Energy Europe.
Greensands

Project Greensand: EU's første CO2-skib døbes og søsættes midt i maj

EU’s første skib til transport af CO2 er nu samlet og klar til søsætning i Holland.
1. MAJ 2025 15.30

CO2-lagringsprojektet Project Greensands dedikerede CO2-skib er snart klar til bud. 14 maj bliver det således døbt og søsat. Skibet er det første af sin slags fremstillet i EU og skal spille en central rolle i etableringen projektet, som er Europas første fuldskala værdikæde for fangst, transport og lagring af CO2, oplyser Project Greensand.

Skibet er samlet på Royal Niestern Sander-værftet i det nordlige Holland og indgår som en hjørnesten i Greensands ambitioner om CO2-lagring i den danske del af Nordsøen. Det skal sejle mellem Esbjerg og Nini-feltet, hvor CO2’en pumpes cirka 1.800 meter ned i undergrunden, som tidligere har indeholdt olie og gas og er vurderet egnet til permanent lagring.

- Færdiggørelsen af alle sektioner på CO2-skibet er et stort skridt fremad for transport og lagring af CO2 i EU. Skibet er essentielt for vores ambition om at etablere det første fuldskala CO2-lagringsanlæg i EU. Skibet er klar til næste byggefase og Greensand rykker tættere på at fuldende EU’s første fulde CCS-værdikæde, siger Mads Gade, som er adm. direktør i INEOS Energy Europe.

Skibet er specialdesignet til at leve op til høje krav til sikkerhed og miljø, blandt andet med udstyr til køling og trykhåndtering. Efter samlingen går byggeriet nu ind i fase to med eftermontering og test.

INEOS og dets partnere – Harbour Energy og Nordsøfonden – traf i december 2024 endelig investeringsbeslutning om fuldskala CO2-lagring. Første fase skal årligt lagre 400.000 ton CO2, og målet er 8 mio. ton i 2030. Greensand forventes at begynde lagring i slutningen af 2025 eller starten af 2026.

amp

 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/project-greensand-eu-s-foerste-co-sub-2-sub-skib-doebes-og-soesaettes-midt-i-maj

GDPR