Det er udset til at spille en afgørende rolle i at nå Danmarks og hele verdens klimamål og er et potentielt stort, grønt erhvervseventyr. Onsdag blev et stort skridt så taget, da kronprins Frederik fra havnen i Esbjerg gav signal til, at den første CO₂ pumpes ned i den danske undergrund.

Det skete ved det udtjente oliefelt Nini Vest 200 kilometer ude i Nordsøen, hvor teknologien CCS nu skal vise, hvad den kan.

- Jeg har set frem til denne dag i meget lang tid, lød det fra Mads Gade, chef for den danske del af Ineos, et af selskaberne bag projektet.

- En dag, hvor vi tager et stort skridt for CCS i Danmark - og i Europa.

I første omgang er det kun en mindre mængde CO₂. 15.000 ton må der lagres frem til april, men bagefter skal der skrues gevaldigt op.

CCS er en central del af Danmarks klimamål, og allerede i 2025 skal der fjernes 400.000 ton, mens det skrues yderligere op de følgende år. FN's klimapanel (IPCC) har tidligere udpeget teknologien som en, der ikke er til at komme uden om i kampen mod klimaforandringerne.

Professor ser fare momenter

Ifølge Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er teknologien ikke moden endnu. Men det skal den gerne blive:

- Det er en af de brikker, vi har brug for på den lange bane. Og hvis vi skal være sikre på, at den er til rådighed, skal den udvikles nu.

For at nå målet om i 2030 at have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 pct. regner regeringen med betydelige reduktioner fra CCS. Her skal der fjernes 3,2 millioner ton - tæt på en sjettedel af de reduktioner, der mangler for at få os i mål.

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmålet, ser dog en betydelig risiko for, at teknologien ikke leverer i tide. Det er særligt det, at der skal laves en helt ny værdikæde, hvor CO2'en fanges og derefter transporteres, der ses som en udfordring.

Ifølge Henrik Lund bør førsteprioriteten i klimakampen være at få de fossile brændsler ud af energisystemet på vejen mod et klimaneutralt samfund, hvor der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages.

Både i landbruget og inden for industrielle processer kan det dog være svært, og derfor skal der kompenseres. For eksempel med CCS.

- Det er nogle løsninger, vi er nødt til at få til allersidst, for ellers kan vi ikke blive helt klimaneutrale. Så det er godt, vi udvikler dem. Men der er et faremoment i, at vi lægger alle vores æg i den kurv og glemmer at gøre alle de andre ting, som er nødvendige, siger han.

Plads til 700 års udledninger

En analyse fra tænketanken Kraka har peget på, at CO2-lagring kan resultere i op mod 17.000 danske arbejdspladser.

Det er da dog ikke alle, der er lige begejstrede for CCS. Grønne stemmer har udtrykt bekymring for, om det bliver en undskyldning for at bruge løs af fossile brændsler og gemme udledningerne væk i stedet for at skrue ned.

Ikke desto mindre er potentialet stort i den danske undergrund. Ifølge Geus er potentialet, hvad der svarer til, at vi i Danmark ville kunne gemme op mod 700 års udledninger af vejen.

Bag projekt står et konsortium med olieselskaberne Ineos og Wintershall Dea i front. Det har fået knap 200 millioner kroner i tilskud fra staten.

/ritzau/

Professor efter første CO2-lagring i Danmark: Vi må ikke lægge alle æg i en kurv

Professor efter første CO₂-lagring i Danmark: Vi må ikke lægge alle æg i en kurv