DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
I 2023 er der foretaget yderligere investeringer i infrastruktur og erhvervsparken, der skal understøtte Port of Aalborgs rolle som en regional vækstdriver.
Port of Aalborg

Port of Aalborgs overskud halveret

Overskuddet er mere end halveret og omsætningen falder med seks mio. kr. i Danmarks tredje største erhvervshavn.
18. APR 2024 12.53
Erhverv
Havne
Økonomi

Royal Arctic Lines basishavnsaftale med Port of Aalborg udløb i juni 2022, og selskabet besluttede efter 50 år at flytte til Aarhus Havn. Dermed blev 2023 det første hele år uden grønlandsskibe i havnen i Aalborg.

Det gav en udfordrende start på året for Port of Aalborg, havnen tilkendegiver dog, at det sent for hele opnåede et tilfredsstillende regnskabsresultat. Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Omsætningen lander på 233,4 mio. kr., mens bundlinjen viser 31,4 mio. kr. efter skat. Det er under niveauet fra 2022, hvor omsætning og bundlijen lød på hhv. 239,5 mio. kr. og 66,6 mio. kr. Resultat over forventning med tanke på markedsvilkårene i starten af året, lyder det fra Port og Aalborgs bestyrelsesformand, Bjarne Jensen.

- Fra årets begyndelse var vi udfordret af et uroplaget container- og oliemarked samt øget tomgang i erhvervsudlejningen. Samtidig var det en ny situation for os uden grønlandsskibe i havnen, som indtil da uafbrudt i 50 år havde været en stor del af havnens hverdag. Men takket være en stærk slutspurt i sidste halvår lander vi alligevel et fornuftigt resultat, som er tilfredsstillende – specielt set i forhold til vores udgangspunkt i årets første måneder, siger han

God ejendomsudlejnings- og containeraktivitet

Port of Aalborg har generelt haft store aktiviteter for udlejning til både nye og eksisterende kunder i 2023. Udlejningsprocenten lå dog under niveau i årets første måneder, men steg den tilsvarende i tredje og fjerde kvartal.

- Året var desuden kendetegnet ved stor interesse for vores område, hvor flere store projekter har krævet ekstra plads. Derfor har vi både udviklet arealer til brug for kunder, ligesom vi i løbet af året har solgt cirka 100.000 kvadratmeter jord til nye projekter, der igangsættes i løbet af 2024. Det vil alt sammen medvirke positivt til aktiviteterne på havnen, siger adm. direktør, Kristian Thulesen Dahl.

Ved indgangen til 2023 startede Port of Aalborg desuden et nyt kapitel for containertrafikken, da man overtog driften af Aalborg Containerterminal. På trods af de nye vilkår og et udfordret globalt containermarked med dalende efterspørgsel, lykkedes det Port of Aalborg at øge antallet af håndterede containere gennem året. I alt bød året på over 800 skibsanløb og lidt over to millioner tons gods over kaj.

- Med overtagelse af Aalborg Containerterminal lød startskuddet til at skabe en vækstdriver for nordjysk erhvervsliv. Og derfor er vi glade for at konkludere, at vi sidste år vækstede containervolumen gennem hele 2023, siger Kristian Thulesen Dahl.

Port of Aalborg har i 2023 købt yderligere 500.000 kvadratmeter areal vest for Østhavnen, som over de kommende år også skal udvikles til industriområde.

Yderligere investeringer i grøn omstilling skal gavne lokalt

Port of Aalborg er udpeget som vækstzone for erhvervs- og bæredygtighedsudvikling i Aalborg Kommune og har som erklæret målsætning at øge antallet af arbejdspladser i kommunen.

Som led i den udvikling er der i 2023 foretaget yderligere investeringer i infrastruktur og erhvervsparken, der skal understøtte Port of Aalborgs rolle som en vækstdriver for lokalt og regionalt erhvervsliv med særligt fokus på den grønne omstilling.  

- Den fremtidige udvikling skal i høj grad realiseres gennem yderligere investeringer i området. Derfor har vi det forgangne år haft fokus på at optimere og fremtidssikre vores egne rammer, som led i fortsat at kunne tiltrække og skalere store projekter inden for specielt den grønne omstilling. Det er en del af vores strategiske afsæt, at investeringer i netop den grønne omstilling i fremtiden skal bidrage positivt til vækst i området og vores egen forretning, lyder det slutteligt fra Kristian Thulesen Dahl.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/port-of-aalborgs-overskud-halveret

GDPR